SF Ungdom vælger 20-årig kvinde som spidskandidat til Europaparlamentet

03. april 2018   |   SF Ungdom  |  Flere pressemeddelelser

SF Ungdom har på deres landsmøde i påsken genvalgt deres formand, Jacob Klivager, og valgte samtidig en spidskandidat til Europaparlamentet. Valget faldt her på kun 20-årige Kira Marie Peter-Hansen fra Lyngby.

SF Ungdom har i påsken afholdt landsmøde, hvor et af de store emner på dagsordenen var valg af spidskandidat til Europaparlamentet. Et valg der kan vise sig at være afgørende for den kommende valgkamp, da de historisk har fået gode valg. Valget faldt på Kira Marie Peter-Hansen som føler sig klar til at føre valgkamp, og vil forsøge at komme så højt op på listen i SF, som muligt. 

“Det er rigtig fedt at skulle stå i spidsen for SF Ungdom i den her valgkamp, men det er også nogle store fodspor at skulle træde i. Men først skal jeg så højt op på SF’s liste som muligt.”

Den genvalgte landsformand for SF Ungdom, Jacob Klivager, er også meget tilfreds, og han tror på, at Kira kan blive valgt.

“Jeg er meget tilfreds med, at Kira blev vores spidskandidat. Hun har en kæmpe viden om EU, og ved hvordan man fører en fed valgkamp. Hun havde en kæmpe aktie i, at SFU i København fik valgt begge sine kandidater til kommunal- og regionsrådsvalget.”  

SF Ungdoms spidskandidater har historisk klaret sig godt. I 2009 blev deres spidskandidat Emilie Turunen valgt. Ved sidste valg sprang Teis Volstrup listen, og var tæt på at komme ind, da han blev nummer to for SF.

Kontaktperson:

Jacob Klivager Vestergaard

61305117

jacob@sfu.dk

Afsender:

SF Ungdom

Blegdamsvej 24a
2200 København N

61305117

sfu@sfu.dk

http://www.sfu.dk