SF Ungdom samler ind til fattige børn

07. december 2011   |   SF Ungdom (SFU)  |  Flere pressemeddelelser

Debatten om fattigdom i Danmark, der har raset siden Özlem Cekics og Joachim B. Olsens verbale slagsmål om “Carina”, ser nu ud til at ramme årets julehjælp. Derfor skruer SF Ungdom nu helt op for den planlagte julekampagne, hvor de unge SFUere laver aktiviteter og samler ind til fordel for Red Barnet og fattige børn i Danmark.

 

Gry Möger Poulsen, formand for SF Ungdom (SFU) udtaler:

”Der lever over 60.000 fattige børn i Danmark og de fortjener en god jul ligesom alle andre børn. De sidste uges debat om fattigdom i Danmark har været total skævvredet og ser desværre ud til at ramme årets julehjælp. Derfor skruer vi nu helt op for vores egen indsamling.”

 

Gry Möger Poulsen fortsætter:

 ”Fattigdom er jo helt klart et problem i Danmark, når der findes over 60.000 fattige børn. VKO regeringen sad i 10 år og så til mens uligheden steg. Det ændrer en dårlig politisk debat eller en forkert case ikke. Derfor har vi valgt at tage sagen i egen hånd og bruge december på at samle ind og lave aktiviteter til støtte for fattige børn i Danmark.”

 

SFUs Julekampagne hedder ”Alle skal med” og sætter fokus på ulighed og fattigdom i Danmark. SFU afholder støttekoncerter landet over, samt sælger juleposer og kage, hvor alt overskuddet ubeskåret går til Red Barnet og fattige børn i Danmark.

Kontaktperson:

Gry Möger Poulsen

22275009

gry@sfu.dk

Afsender:

SF Ungdom (SFU)

35361777

sfu@sfu.dk

http://www.sfu.dk