SF Ungdom raser over droppet fædrebarsel

05. september 2013   |   SF Ungdom  |  Flere pressemeddelelser

SFU’s formand kalder det »helt uforståeligt«, at regeringen har droppet at øremærke en del af barselen til de danske fædre.

I regeringsgrundlaget stod det klart, at der skulle indføres øremærket barsel til mænd. Alligevel har regeringen valgt at smide forslaget på porten. Det vækker utilfredshed i SF’s ungdomsorganisation.

»Det er et tilbageskridt for ligestillingen i Danmark, uden tvivl. Både kvinderne, mændene og børnene ville have haft gavn af den øremærkede barsel. Jeg er meget skuffet.« Udtaler SFU’s landsformand, Carl Valentin

Regeringspartiet SF er heller ikke glad for, at forslaget droppes. Partiets ligestillingsordfører, Özlem Cekic, udtaler til Ritzau:

»Vi har bare måttet konstatere, at vi står alene blandt regeringsparti­erne, og at holdningsforskellene er så dybe, at der ikke kan opnås enighed«.

Og de to regeringspartier, der har skiftet holdning siden udformningen af regeringsgrundlaget, får da også nogle hårde ord med fra SFU’ernes formand.

»Jeg fatter simpelthen ikke, at S og R kan se sig selv og deres vælgere i øjnene.  Både i 2003, 2005 og 2007 stillede SF, S og R forslag om øremærket barsel sammen, og nu stikker de halen mellem benene.«

»For mig virker det som om, at Socialdemokraterne totalt har droppet at kæmpe for ligestilling.«

-------------------------------

For yderligere kommentarer kontaktes:
Carl Valentin, landsformand for SFU
- 40580270
Carl@sfu.dk

Pressebillede:
https://dl.dropboxusercontent.com/u/11561748/M%C3%A5%20ikke%20fjernes/IMG_0109.JPG

Kontaktperson:

Carl Valentin

40580270

carl@sfu.dk

Afsender:

SF Ungdom

Blegdamsvej 24A
2200 København N

35 36 17 77

sfu@sfu.dk

http://www.sfu.dk