SF Ungdom: Stakkels Henriette

26. januar 2011   |   SF Ungdom  |  Flere pressemeddelelser

Formanden for Danmarks største ungdomsparti ærgrer sig over, at Henriette Kjær har måttet trække sig som følge af problemer med privatøkonomien.

Det er sjældent, at landets største ungdomsparti bakker op om De Konservative, men SF Ungdoms landsformand er i tilfældet Henriette Kjær fortørnet over den nu forhenværende politiske ordførers skæbne.

"Jeg mener, at politisk skal handle om politik, og derfor er det ærgerligt, når en politiker skal hældes ud af andre end politiske årsager. Det er klart, at havde hun været finansminister, så var det ikke holdbart at have rod i privatøkonomien, men det er jo altså ikke tilfældet," udtaler SF Ungdoms landsformand Pelle Dam.

"Det danske pressekorps burde se sig selv i øjnene og fundere lidt over deres prioriteringer. I det forgangne år er der brugt uanede mængder spalteplads på personsager; Helle Thornings skattesag, som viste sig slet ikke være en sag, Lene Espersens manglende deltagelse i et møde for efterhånden temmelig længe siden og nu dette. Det overskygger totalt den politiske dækning i øvrigt," mener SFU-formanden.

Kontaktperson:

Pelle Dam

21 45 50 29

pelle@sfu.dk

Afsender:

SF Ungdom

Blegdamsvej 24a
2200 København N

35 36 17 77

sfu@sfu.dk

http://www.sfu.dk