SF Ungdom: Optag alle søgende på SOSU-uddannelserne

16. maj 2009   |   SF Ungdom  |  Flere pressemeddelelser

De danske Sosu-uddannelser oplever stor søgning. Desværre kan ikke alle optages. Regeringen må sikre, at alle, der vil ind, kan komme i gang med uddannelse i en fart, mener SF Ungdom.

Pressemeddelelse fra SF Ungdom, lørdag d. 16. maj 2009

SF Ungdom:

Optag alle søgende på SOSU-uddannelserne

De danske Sosu-uddannelser oplever stor søgning. Desværre kan ikke alle optages. Regeringen må sikre, at alle, der vil ind, kan komme i gang med uddannelse i en fart, mener SF Ungdom.

De 21 danske SOSU-skoler oplever i øjeblikket stor søgning, men må desværre afvise mange. SF Ungdom foreslår, at der indføres frit optag straks.

”Vi får brug for arbejdskraften når konjunkturerne vender, og derfor kan vi lige så godt udnytte krisetiderne til at uddanne folk - alternativet er jo, at de går arbejdsløse! Så derfor mener vi, at man skal optage alle, der vil ind,” fastslår SF Ungdoms landsformand Pelle Dam.

Ifølge ham er det regeringens ansvar at sikre, at der er praktikpladser til alle: ”Der er behov for et markant løft i den danske plejesektor, og det kan vi lige så godt udnytte den nuværende situation til,” siger han.

For yderligere kommentarer, kontakt SF Ungdoms landsformand Pelle Dam på mobil 21 45 50 29 eller mail pelle@sfu.dk.

Pelle Dam er 21 år gammel, formand for SFU og bosat på Amager. Han har orlov fra sit studie på Journalisthøjskolen i Århus for at hellige sig posten som SFU-formand på fuld tid.

SF Ungdom er Danmarks suverænt største politiske ungdomsorganisation med over 3000 betalende medlemmer.

Kontaktperson:

Pelle Dam

21 45 50 29

pelle@sfu.dk

Afsender:

SF Ungdom

Blegdamsvej 24A
2200 København N

35 36 17 77

sfu@sfu.dk

http://www.sfu.dk