SF Ungdom: I dag starter EU-valgkampen!

15. maj 2009   |   SF Ungdom  |  Flere pressemeddelelser

Fra i dag er det tilladt at hænge valgplakater til EU-parlamentsvalget d. 7. juni op i København, og dermed starter valgkampen for øvrigt. SF Ungdom fører valgkamp for SF's Emilie Turunen og har masser af aktiviteter planlagt i de kommende dage.

Pressemeddelelse fra SF Ungdom, fredag d. 15. maj 2009

I dag starter EU-valgkampen

 

Fra i dag er det tilladt at hænge valgplakater til EU-parlamentsvalget d. 7. juni op i København, og dermed starter valgkampen for øvrigt.

På SF Ungdoms landskontor på Nørrebro mødes omkring 60 aktivister kl. 14 for at hænge valgplakater op over hele byen. Plakatophængningen vil vare hele eftermiddagen.

I morgen formiddag afbryder SF Ungdoms landsledelse sit møde for at dele valgmaterialer ud på hele Nørrebro.

SF Ungdom fører valgkamp for Emilie Turunen, der er nummer to på SF’s liste og dermed har en realistisk chance for at blive valgt.

”Politik handler for mig om håb, resultater og forandring til gavn for almindelige mennesker. Jeg vil arbejde for et folkets Europa, der sikre arbejdstageres rettigheder, global retfærdighed og sætter benhårdt ind mod grænseoverskridende kriminalitet som kvindehandel, narkosmugling og børneporno,” udtaler Emilie Turunen.

For mange danskere er Europaparlamentsvalget ikke lige så vigtigt som danske valg, men SF Ungdom mener alligevel, at der er god grund til at sætte fokus på valget d. 7. juni.

”Vi er jo godt klar over, at Europaparlamentsvalget ikke er det, der fylder mest i danskernes hoveder. Men problemstillinger som klima, grænseoverskridende kriminalitet og arbejdstagerrettigheder er jo ting, der berører de fleste, og vi kan også mærke, at de fleste er meget interesserede når de først finder ud af, hvad det egentlig er, det drejer sig om,” udtaler SF Ungdoms landsformand Pelle Dam.

SF Ungdoms landskontor ligger i baghuset på Blegdamsvej 24A på Nørrebro.

* * *

For supplerende udtalelser, kontakt:

-          SF Ungdoms landsformand Pelle Dam på mobil 21 45 50 29 eller mail pelle@sfu.dk

-          SF Ungdoms EU-kandidat Emilie Turunen på mobil 26 79 05 51 eller mail emilie@sf.dk

* * *

SF Ungdom er Danmarks suverænt største politiske ungdomsorganisation med over 3000 betalende medlemmer. SFU’s moderparti er Socialistisk Folkeparti.

Pelle Dam er 21 år gammel, formand for SFU og bosat på Amager. Han har orlov fra sit studie på Journalisthøjskolen i Århus for at hellige sig posten som SFU-formand på fuld tid.

Emilie Turunen er 25 år gammel, nummer to på SF’s liste til Europaparlamentsvalget og bor i Københavns Nordvestkvarter. Hun har en realistisk chance for at blive valgt d. 7. juni, og vil i så fald blive parlamentets yngste medlem.

Kontaktperson:

Pelle Dam

21 45 50 29

pelle@sfu.dk

Afsender:

SF Ungdom

Blegdamsvej 24A
2200 København N

35 36 17 77

sfu@sfu.dk

http://www.sfu.dk