Rekordmange danske bryggerier

24. marts 2017   |   Danske Ølentusiaster  |  Flere pressemeddelelser

I Danmark er der 213 bryggerier, og det er det største antal bryggerier, som Danske Ølentusiaster har registreret siden organisationen blev grundlagt i 1998.

Dengang var der kun 13 bryggerier.

De 213 bryggerier, som er registreret i 2016, er fordelt på 148 bryggerier med eget bryganlæg og 65 bryggerier, som låner andre bryggeriers bryganlæg, de såkaldte fantombryggerier.

Året før var der 186 bryggerier fordelt på 126 bryggerier med eget bryganlæg og 60 fantombryggerier.

Fra 2015 til 2016 er der tale om en stigning i antallet af bryggerier på 15 procent.

”De danske bryggere er mere end nogensinde i gang med at udforske og udvide øllets grænser til gavn for forbrugerne. Jeg ser ingen grund til, at den positive udvikling for dansk øl ikke skulle fortsætte. Dels er forbrugerne mere og mere nysgerrige efter at smage forskellige slags øl, og dels er det blevet lettere at slå sig ned som brygger,” udtaler Hans Peter Jepsen, formand for Danske Ølentusiaster.

Fremgangen fra 13 bryggerier i 1998 til i dag 213 bryggerier har ikke været uden bump. Fra 1998 til 2017 er der lukket 54 danske bryggerier.

Danske Ølentusiaster er en uafhængig forbrugerorganisation med omkring 8700 medlemmer fordelt på 50 lokalafdelinger, der siden stiftelsen i 1998 har arbejdet for udbredelsen af og kendskab til kvalitetsøl.

Kontakt:

•    Hans Peter Jepsen, konst. landsformand Danske Ølentusiaster: 51 51 28 36, hans.peter.jepsen@ale.dk

Kontaktperson:

Hans Peter Jepsen

51 51 28 36

hans.peter.jepsen@ale.dk

Afsender:

Hans Peter Jepsen

Kirkeskovvej 1
4660 Store Heddinge

45 82 34 00

sekretariat@ale.dk

http://ale.dk