Regn af udmærkelser over københavnske godt-øls steder

05. maj 2014   |   Danske Ølentusiaster Lokalafdeling København  |  Flere pressemeddelelser

Danske Ølentusiaster har igen uddelt deres udmærkelse ”Dansk Ølmærke” (2014).

Her er der i selve København uddelt hele 25 mærker, nemlig til 17 udskænkningssteder og 8 udsalgssteder.

[ Se liste over alle stederne i vedhæftede Pressemeddelelse ]

Dansk Ølmærke 2014 uddeles rundt i hele Danmark til 69 udskænkningssteder og som noget nyt 38 udsalgssteder. København honorerer således 25% af udskænkningsstederne og 21% af udsalgsstederne i hele landet

Her udover har 13 udskænkningssteder i hele landet fået det særlige prædikat ”Værd at rejse efter”. Her tegner København sig for 5 ( 38% ).

Formålet med Dansk Ølmærke er dels at oplyse foreningens medlemmer samt andre med interesse for øl, om ølsteder og spisesteder, hvor man kan få en særlig øloplevelse, dels at give disse steder en anerkendelse og en opmuntring til at fortsætte indsatsen for det gode øl.

Dansk Ølmærke tildeles på baggrund af indstillinger fra lokalafdelingerne i Danske Ølentusiaster.

Kriterierne
For at få tildelt Dansk Ølmærke, skal der overordnet være et godt udvalg af øl, der behandles ordentligt og serveres i et godt miljø.
Der lægges bl.a vægt på:
• Et antal lokale/regionale øl og/eller et antal internationale øl
• God bredde i øltyperne og/eller specielle øltyper som f.eks. cask/trappist/gueuze
• Brew pub med rimelig bredde og udskiftning af kvalitetsøl
• Dedikation og tæft for det gode øl
• Et egentligt og opdateret ølkort
• Personale med ølviden
• Øl serveret ved rette temperatur
• Gæstehaner
• Udskiftning af øllet f.eks.. i forhold til årstiden, lokale nyheder o.l.
• Øl serveret i korrekte glas
• Mad og øl

Miljøet og de geografiske hensyn
Geografiske hensyn betyder, at en særlig øloplevelse også må vurderes ud fra ølstedets beliggenhed og kundegrundlag.

Yderligere godt-øls steder af interesse er (også) omtalt på vores hjemmeside :

http://www.ale.dk/index.php?id=295

http://www.ale.dk/index.php?id=296