Pressemeddelelse: Ifor Williams Tailers melder afbud til Hillerød Horse Show pga. Corona restriktionerne: 27.10.2020

27. oktober 2020   |   Glad Trading A/S  |  Flere pressemeddelelser

Ifor Williams Trailers stiller alligevel ikke op på Hillerød Horse Show som ellers planlagt, på grund af udviklingen af Covid-19 i Danmark.

Myndighedernes opfordring til at sociale og unødvendige events og aktiviteter så vidt muligt ikke afvikles, er årsagen til, at Ifor Williams nu har valgt at tage deres del af ansvaret, udvise samfundssind og melde afbud.

”Vores erfaring fra tilsvarende store events er, at hestetrailerne skal opleves helt tæt på og gerne ”ses” med fingrene. Hestetrailerne er ofte relativt små rum, hvor det kan være svært at holde afstand, spritte alle overflader af og generelt undgå at stå for tæt sammen, når der er mange mennesker tilstede” udtaler Martin Vang Kristiansen fra Ifor Williams Trailers.

Det er en på mange måder svær tid, som vi alle lever i lige nu. Meget er anderledes og for at leve op til de gældende retningslinjer og passe bedst muligt på hinanden, så må vi tilpasse os og træffe beslutninger, som ikke altid er lige sjove.

”Vi elsker at være ude til messer og events, da vi nyder at vise vores produkter frem og være i dialog med vores brugere - og gerne i de miljøer, hvor hestetrailerne hører hjemme. Derfor fylder det normalt også meget i vores kalender. Det har været noget anderledes i år. Og måske præcis derfor har vi nok glædet os lidt ekstra til Hillerød Horse Show den 13.-15. november 2020.

Men med de nye retningslinjer, så kan vi ikke på nuværende tidspunkt forsvare at deltage som udstiller i sådan et stort event. Derfor har vi valgt, selvom det er utroligt trist og beklageligt, at melde afbud” lyder det fra Ifor Williams Trailers.

Messetilbud hjemme fra sofaen

Traditionen tro, så er der gode messetilbud. Det havde man hos Ifor Williams naturligvis også planlagt til arrangementet i Hillerød, og det bliver der imidlertid ikke ændret på trods afbuddet. Men da de nu ikke deltager i arrangementet og ikke kan få den vante dialog om behov, så har man valgt at lave en kampagne, som de kalder Fritvalgs-kampagne, hvilket betyder, at man frit og gratis kan vælge én af tre bonus pakker; Sikkerhedspakken, Komfortpakken eller Underholdningspakken.

Det vil sige, køber man en Ifor Williams hestetrailer inden udgangen af 2020, så får man en selvvalgt bonuspakke med helt gratis i handlen. Noget man som kunde kan glæde sig over i denne ellers noget triste situation.

Der kan læses mere om kampagnen på: https://iforwilliams.dk/kampagne

Rådgivning og vejledning fra distancen

Ifor Williams Trailers vil selvfølgelig stadig gerne fremvise deres trailere. Men på en sikker måde. Hvilket de har sikret ude hos deres forhandlere i hele Danmark. Her tages hensyn til antal besøgende og samtidig vil der være grundig afspritning af berøringsflader mellem de besøgende, således risikoen for smitte minimeres.

Ligeledes er man tilstede online, hvor man kan opleve og handle alle trailerne – når det passer og hjemme fra sofaen. Læs mere på: https://iforwilliams.dk/hestetrailer/

For spørgsmål og yderligere kommentarer kan markedschef Martin Vang Kristiansen kontaktes på mvk@iforwilliams.dk eller tlf. 20651648.