Planlægning stopper Påskens madspild

21. marts 2018   |   Stop Spild Af Mad  |  Flere pressemeddelelser

Planlægning både inden, under og efter Påsken vil være med til at forhindre madspild i Påsken. Organisationen Stop Spild Af Mad lancerer en ny guide, som sætter skraldespanden på slankekur.

Påsken, en af årets store madspildshøjtider, står for døren. Ifølge tal fra Landbrug & Fødevarer udgør madspildet i påskeugen 279 mio. kr. Danskerne køber ind for 24% mere i påskeugen sammenlignet med en gennemsnitlig uge i løbet af året. Og for hver gang, danskerne bruger 1.000 kr. på påskemad, ender mad for 140 kr. i skraldespanden.

I år fylder forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad 10 år. Debatten og fokusset på madspild i Danmark er steget de seneste 10 år, men der er fortsat behov for at kampen mod madspild forankrer sig hos forbrugerne – til hverdag såvel som til højtiderne. Derfor har organisationen mod madspild stadig en stor opgave foran sig og lancerer en ny praktisk guide til at undgå madspild i Påsken. 

Køleskabs Buffet: Indsats mod madspild i Påsken begynder allerede i god tid inden Påsken. Sørg for at gøre plads til Påskens mad ved at spise sig igennem de gode rester og madoverskud i køleskabet og i fryseren, så der skabes plads til Påskens mad. Mange danskere bruger i forvejen søndagen som ”Køleskabs buffet dag” og holder én gang om måneden en ”Tøm fryseren” dag. Inden Påsken skal disse dage afholdes lidt oftere. 

Undgå Hamsterfælden: Onsdagen før Påske og lørdagen mellem Langfredag og Påskedag er som regel blandt de travleste dage for landets supermarkeder. Men du behøver ikke at hamstre al mad til Påsken på én gang. Som følge af den liberaliserede lukkelov holder mindre supermarkeder (med en årlig omsætning på under 32,2 mio. kr.) åbent på helligdage. Derved behøver du ikke at købe det hele ind på én gang – og har også lidt mindre at slæbe hjem. 

Bedre mad – ikke mere mad: I en tidligere Epinion-undersøgelse for Stop Spild Af Mad svarer hele 76% af danskerne, at de har det svært at beregne, hvor meget mad der skal laves til påskefrokosten. Undersøg i god tid, hvor mange der kommer til påskefrokosten, og hvem er de – og indtænk det i planlægningen. De yngre og de mere fysisk aktive medlemmer af familien spiser ofte mere end de ældre. Tommelfingerreglen for portionsstørrelser for gennemsnitlige voksne er ca. 500 gram mad til en frokost og ca. 700 gram til en middag – inklusiv brød. Er der seks gæster til påskefrokosten, behøver du ikke lave mad til ni. Køber du lidt mindre ind, får du også bedre råd til at købe fødevarer af bedre kvalitet, som opvejer kvantitet. 

Mindre størrelser fade og tallerkener: Jo større tallerkenen er, desto mere er dine gæster motiverede til at fylde den op med mad. Lidt mindre størrelse fade og tallerkener på påskefrokostbordet medvirker til, at man ikke ender med at overfylde sin påsketallerken og kun får spist halvdelen. Tilbyd dine gæster at øse op alt, hvad de kan spise - men husk dem også på at spise op alt, hvad de øser op. 

Opdel maden inden du gemmer den: For at madrester bedre kan gemmes, skal du vente med at sammenblande enkeltdelene i hver ret til lige før servering. Så er det nemmere at anvende dem i retter dagen efter. Eksempelvis salat for sig, dressing for sig, kartofler sig sig, mm. Derved får du nemmere ved at genbruge resterne. Husk at få resterne hurtigt på køl. 

Rester skal ikke skubbes frem i tiden: Det er ikke nok at gemme dine madrester efter påskefrokosten. Du skal med det samme også have en plan med dem. Hvis du har en ”jeg gemmer rester, så jeg nok kan bruge dem i morgen” indstilling, bliver i morgen hurtigt til overmorgen, og til sidst ender resterne alligevel i skraldespanden. Hav allerede en plan med dine madrester i det øjeblik, du sætter dem i køleskabet –hvis du eksempelvis beslutter dig for, at dine marinerede sild skal drænes, skæres ud i små tern og bruges i en god sildesalat med mayonnaise eller surmælksdressing, har du en plan for dine rester og har skabt et større incitament til at bruge dem. 

Intet Madpoliti: At undgå madspild handler i hele taget ikke om, hvad du gør forkert – det handler om, hvad du kan gøre lidt bedre. Dine gæster ønsker ikke Madpoliti og løftede pegefingre under påskefrokosten, og du skal bestemt ikke skrue ned for på hyggen.

 

Flere praktiske råd 

Birgitte Escherich, Ambassadør for forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad og direktør i Kostkompagniet, har formuleret disse praktiske råd. For efter påskefrokosten kan rester fra mange retter anvendes i nye varianter:

Lammekølle

Rester af lam kan bruges til en hjemmelavet shawarma (pitabrød med lam og salat og yndlingsdressing) eller til biksemad sammen med rester af kartofler/kartoffelsalaten eller de bagte kartofler. 

Karrysild med æg

Silden kan holde sig i længere tid, så hurtig på køl med den og spis sildemadder de næste par dage. Æg kan bruges til karrysalat.

Dildsild

Dildsild kan også holde sig i sin lage, så hurtig på køl med den og brug den som pålæg de næste par dage. Hak silden og bland den sammen med evt. en rødbedecreme, så har du en stjerne-udgave af en sildesalat. 

Kyllingesalat med stegte champignons

Hvis man mikser selleri/champignon-sautéen, dressingen og kyllingekødet sammen efterhånden, som man serverer, kan kyllingen bruges til kylling i karry. Selleri/champignons kan komme i en suppe eller være tilbehør til et stykke stegt kød. Eller de kan fryses til brug i en suppe. 

Kartoffelsalat eller bagte kartofler med hvidløgssmør

Kartofler kan bruges til kartoffelsuppe. Som mos i fars – også kaldet kød-forlænger – gerne sammen med selleri/champignon-sautéen. Som kartoffelkroketter stegt på panden. Eller i brøddej. Eller i en gammeldags Mazarinkage med marcipan. 

Brød

Alt brød kan opløses i vand og genbruges i ny dej. Knækbrød kan holde sig i en kagedåse og også spises som snack med god dip.

 

Velbekomme og god Påske!

 

__________________________________

 

Yderligere information:

 

Stop Spild Af Mad:

Pressetelefon: 40 72 06 01 - info@stopspildafmad.org - www.stopspildafmad.org

 

Foto akkreditering:

VoresMad.dk og Landbrug & Fødevarer

 

Om Stop Spild Af Mad:

Stop Spild Af Mad bevægelsen har i år eksisteret i 10 år. Stop Spild Af Mad er Danmarks største organisation mod madspild målt på antal af gennemførte aktiviteter og projekter i hele værdikæden fra jord til bord, antal af danske og internationale medieomtaler, samt antal af følgere på de sociale medier. Stop Spild Af Mad bevægelsen blev stiftet i 2008 og har igangsat kampen mod madspild i Danmark og bragte Danmarks kamp mod madspild på verdenskortet. Stop Spild Af Mad's formål er at arbejde bredt i hele værdikæden fra jord til bord nationalt og internationalt for at frembringe, finde og udbrede konkrete løsninger, som kan forebygge og minimere madspild.