Oversea Labs Denmark og Dentex Oversøisk går sammen

03. november 2008   |   PTL A/S - Oversea Labs Denmark  |  Flere pressemeddelelser

Danmarks to største leverandører af oversøisk protetik, Oversea Labs Denmark og Dentex Oversøisk, har slået sig sammen til én stor, stærk virksomhed. Den får en dominerende position på et marked, som er præget af mange aktører og stigende konkurrence.

De to største går sammen

Oversea Labs Denmark har købt Dentex Oversøisk og står stærkt rustet til at imødekomme fremtidens krav og udfordringer til glæde for danske tandlæger

Danmarks to største leverandører af oversøisk protetik har slået sig sammen til én stor, stærk virksomhed. Den får en dominerende position på et marked, som er præget af mange aktører og stigende konkurrence.

Oversea Labs Denmark, der både er den første og største inden for området, har købt den næststørste, Dentex Oversøisk, som igennem de senere år har oplevet en markant vækst.

- Der er tale om en meget positiv udvikling. Begge virksomheder har kvalitet og service som nøgleværdier, og fusionen skaber de bedste forudsætninger for, at vi i fremtiden kan udvikle selskabet og vores service til glæde for de danske tandlæger, siger direktør Gitte Weiss Maach, Oversea Labs Denmark.

Dentex-ejer bliver salgschef

Den hidtidige ejer af Dentex Oversøisk, Max Terpager, bliver salgschef i Oversea Labs Denmark, og han karakteriserer sit salg af Dentex Oversøisk som en naturlig udvikling til fordel for kunderne.

- Vi har oplevet stor vækst igennem de seneste år og har meget at bidrage med i den videre udvikling af Oversea Labs Denmark. Jeg glæder mig til at blive en del af en stor og stærk organisation, der med sin opbygning er unik inden for området, siger Max Terpager.

Oversea Labs Denmark er den eneste aktør i dentalbranchen herhjemme, der fremstiller sin protetik på sit eget laboratorium med dansk direktør i Kina.

In house overseas

Man kan populært sige, at vi opererer ”in house”, selvom vi fremstiller ”overseas”. Vi har styr på processen hele vejen. På laboratoriet i Silkeborg sørger vi for, at alle aftryk er, som de skal være inden afsendelsen til Kina, hvor fremstillingen foregår effektivt og i høj kvalitet. Alle anvendte materialer er CE-mærkede, og vores laboratorium er ISO-godkendt. På vejen tilbage til tandlægen bliver arbejdet kvalitetstjekket på laboratoriet, inden det sendes til kunden. Endvidere sender vi selv guldet med til fremstillingen i Kina. Herigennem sikrer vi os, at der ikke bliver gået på kompromis med kvaliteten, siger direktør Gitte Weiss Maach.

Kontaktperson:

Gitte Weich Maach

87223128 / 21631733

gitte@ptl.dk

Afsender:

PTL A/S - Oversea Labs Denmark

Suensonsvej 3
8600 Silkeborg

86828333

gitte@ptl.dk

http://www.ptl.dk