Oplev flyvende superbørn i Valby Hallen i juleferien

30. november 2016   |   Flying Superkids  |  Flere pressemeddelelser

Flying Superkids indtager Valby Hallen med tre forestillinger mellem jul og nytår. Ud over hæsblæsende vilde spring og smittende livsglæde medbringer de et kæmpe aktivitetsområde, hvor børn i alle aldre blandt andet kan slå sig løs på verdens største hoppepude.

Sæt kryds i kalenderen den 27., 28. eller 29. December, for Flying Superkids kommer til Valby, og det bliver en oplevelse for hele familien med show, sjov og leg i højt tempo.

 

Da superbørnene i slutningen af sommerferien sidst besøgte København med trippelt saltomortaler, energisk dans og højt humør, skortede det ikke på interesse.

Billetterne blev revet væk til de 11 forestillinger, og derfor har Flying Superkids valgt at vende tilbage til hovedstaden med tre optrædener i Valby Hallen.

 

”Vi kommer til at blæse Valby Hallen bagover, det kan jeg godt garantere. Årets show er virkelig kørt ind nu, og generelt har vi et forrygende publikum i hovedstaden, så vi er sikre på, at der kommer der til at være landskampstemning til vores juleforestillinger,” fortæller Flying Superkids’ direktør Lars Godbersen.

 

Valby Hallen er en af Danmarks største sportshaller, og Flying Superkids kommer til at benytte sig af samtlige 10.000 kvadratmeter for at få plads til scene, tribune, backstage-område og ikke mindst et kæmpe aktivitetsområde.

 

Kom og hop på verdens største hoppepude!

Flying Superkids medbringer en unik mulighed for at prøve sin ”indre Superkid” af.

Med billetten får man gratis adgang til et kæmpe indendørs aktivitetsområde med hoppeborge, airtracks, gymnastikudstyr, sjove motionsredskaber, tumlelegetøj til de mindste - og meget mere.

Som noget helt særligt har den aarhusianske gymnastiktrup endda lejet verdens største hoppepude, der med sine 315 kvadratmeter kan rumme op til 300 hoppende børn.

 

Oven i købet vil der være workshops, hvor tidligere Superkids kommer og lærer tips og tricks fra sig, så publikum kan prøve kræfter med sjippetove, hulahopringe og meget mere. Aktivitetsområdet åbner to timer før showet skydes i gang og er en fantastisk mulighed for børnene til at være aktive og brænde krudt af, inden showet starter.

 

”Vi ved, at forestillingen inspirerer specielt vores yngste publikum til at bevæge sig, og her er aktivitetsområdet jo et perfekt match. Det giver børnene en fed mulighed for at ”lege Superkid” og mærke, hvor fedt det er at være aktiv. Også er det jo en kærkommen lejlighed til at få rørt sig lidt i juleferien, hvor mange ellers sidder stille,” fortæller direktør i Flying Superkids, Lars Godbersen.

  

Hvor & Hvornår??

Flying Superkids’ show og aktivitetsområde finder sted i Valby Hallen.

Tirsdag den 27. – 29. december

 

Billetter købes via www.flyingsuperkids.com

Kontaktperson:

Lars Godbersen

20133399

lars@flyingsuperkids.com

Afsender:

Flying Superkids

Jernaldervej 41
8210 Aarhus V

20133399

lars@flyingsuperkids.com

http://flyingsuperkids.com