Opgør med flinkeskolen

11. juni 2007   |   Forlaget Underskoven  |  Flere pressemeddelelser

Frk. Perfekt er en personlig beretning om opgøret med flinkeskolen. Marianne Kjær Larsen beskriver, hvordan den evindelige stræben efter det perfekte liv endte med at koste dyrt. Hun levede de første 40 år af hendes liv bag facader, og mens omverdenen kun kendte hende som en sød og munter kvinde, led hun af depressioner, spiseforstyrrelser og lavt selvværd.

Marianne Kjær Larsen: Frk. Perfekt
978-87-91947-20-9
2. oplag
158 sider
149 kr.
Kan købes hos alle boghandlere
Udkom i april 2007






Frk. Perfekt er en personlig beretning om opgøret med flinkeskolen. Marianne Kjær Larsen beskriver, hvordan den evindelige stræben efter det perfekte liv endte med at koste dyrt. Hun levede de første 40 år af hendes liv bag facader, og mens omverdenen kun kendte hende som en sød og munter kvinde, led hun af depressioner, spiseforstyrrelser og lavt selvværd. Denne fortælling er et eksempel på, hvad der kan gå galt, hvis ideen om at være den pæne pige fylder mere end erkendelsen af at ingen mennesker er perfekte.

Fortællingen er dog også et eksempel på, hvad der skal til for at gøre op med forestillingen om det perfekte liv. Marianne Kjær Larsen udtaler: ’Vejen har været lang og ind imellem meget smertefuld. Da jeg besluttede mig for at lade være med at fordømme mig selv og accepterede min utilstrækkelighed, føltes det som om, der pludselig blev plads til andre mennesker i mit liv. Når alt kommer til alt er vi kun ufuldkomne mennesker’

Marianne Kjær Larsen (f. 1965) bor i Tranbjerg og er folkeskolelærer. Hun begyndte at interessere sig for personlig udvikling i 1990’erne og har siden stiftet bekendtskab med flere forskellige terapiformer og uddannelsessystemer omkring personlig udvikling. Hun har også taget forskellige uddannelser indenfor psykologi, pædagogik og formidling.


Yderligere informationer fås hos Forlaget Underskoven, tlf. 33 15 05 15



Med venlig hilsen

Rie Kooistra

Kontaktperson:

Rie Kooistra

33 15 05 15

rie@underskoven.dk

Afsender:

Rie Kooistra

Hyskenstræde 10
1207 København K

33 15 05 15

forlaget@underskoven.dk

http://www.underskoven.dk