Nye køkkengadgets: Hvidløgskatapult og pizzasaks

03. maj 2021   |   ametsis ApS  |  Flere pressemeddelelser

Hvordan kan man presse hvidløg uden at få det på fingrene? Og hvordan skærer og serverer man den perfekte pizzaslice? Det er blot nogle af de køkkenudfordringer, som australske Dreamfarm har fundet løsningerne til. Mød dine nye bedste venner i køkkenet: ”Garject” og ”Scizza”.

Herunder kan du læse om de to populære redskaber fra Dreamfarm, og der er mange flere smarte produkter på vej.

Garject: Slut med hvidløgsfingre

Garject er navnet på hvidløgspresseren fra Dreamfarm. Med Garject er det slut med fingre, som lugter af hvidløg. Direkte kontakt er nemlig slet ikke nødvendigt – hverken med de rå fed, det pressede hvidløg eller de kvaste rester i presseren.

Put de hele fed med skaller i kammeret og pres. Den indbyggede skraber sikrer, at du får det hele med, og at det pressede hvidløg havner, der hvor du ønsker. Bagefter sørger den indbyggede ’katapult’ for, at de kvaste rester i kammeret popper ud så let som ingenting.

Garject er ikke som andre hvidløgspressere – og netop derfor er den uundværlig i køkkenet.

(Vejledende udsalgspris: fra 179 kr.)
 

Scizza: Klip din pizza i stykker

Hvis du har prøvet at skære pizzaslices med et pizzahjul, kender du sikkert også til udfordringen; hvordan skærer man helt igennem bunden, uden at pizzahjulet samtidig skubber alt det lækre fyld foran sig?

Hos Dreamfarm har man fundet svaret: Brug en saks! Scizza er navnet på den specialudviklede pizzasaks, som skærer rent igennem både fyld og bund. Håndtaget er hævet over den dampende varme pizza, og det er kun det øverste sakseblad, som bevæger sig. Du kommer derfor ikke til at klippe igennem underlaget, hvilket betyder, at saksen også er oplagt til at klippe fx stof eller gavepapir.

Når et stykke pizza er klippet af, kan du desuden bruge Scizza til at servere stykket med. Klem let sammen om pizzastykket og løft det over på tallerkenen. Scizza er således klar til at give alle dine andre pizzaskærere baghjul.

(Vejledende udsalgspris: 229 kr.)


Begge produkterne tåler maskinopvask og kan købes hos coop.dk, Kop & Kande, Salling, med24.dk, valbyisenkram.dk, imerco.dk og babadut.dk


Billedtekster:

  • Garject_1: Garject er ikke som andre hvidløgspressere. Du får et større udbytte af dine hvidløg og langt mindre besvær.
  • Garject_2a+2b: Den indbyggede skraber sikrer, at du får det hele med – uden at skulle bruge en kniv eller fingrene
  • Garject_3a+3b: Du behøver ikke engang pille feddene, inden du presser dem. Og bagefter kan du tømme beholderen ved hjælp af den indbyggede ’katapult’. Den forklarer også navnet ’Garject’, der er en sammentrækning af garlic og eject.

  • Scizza_1a+1b: Scizza er en sammentrækning af det engelske ord for saks, scissors, og pizza.
  • Scizza_2: Med Scizza kan du klippe din pizza i stykker på en nem og elegant måde, som ikke maser/forskubber fyldet.
  • Scizza_3: Du kan også bruge Scizza til at servere stykket med.



Om Dreamfarm

Australske Dreamfarm designer og producerer multifunktionelle køkkenredskaber med fokus på funktionalitet, sikkerhed og hygiejne. Fordi et enkelt redskab kan bruges til flere opgaver, kan du optimere pladsen i køkkenskuffen.

Dreamfarms innovative team dyrker idéer, som bliver til opfindelser, der løser velkendte udfordringer i køkkenet – som fx fingre, der lugter af hvidløg, eller pizzaen, der ligner et trafikuheld efter at være blevet kørt over af pizzahjulet.

Redskaberne oser af kvalitet – både i emballage og materiale – og er visuelt genkendelige med et farverigt design. Flere af produkterne har desuden vundet designpriser som Red Dot Design Award og Good Design Award.

Ametsis er distributør af Dreamfarm i Danmark, Norge, Island og Grønland samt på Færøerne.


Læs mere og se forhandlerliste her