Nye CE-mærkede brorækværk fra Dansk Autoværn A/S

28. januar 2019   |   Dansk Autoværn A/S  |  Flere pressemeddelelser

Dansk Autoværn kan med to nye brorækværk, H2W1 og H2W3 nu som de eneste i Danmark tilbyde en rækværksserie i H2 i 3 arbejdsbredder. Det betyder, at broer kan monteres med rækværk, der ser fuldstændig ens ud men med mulighed for at kombinere de forskellige arbejdsbredder og egenskaber. Det giver klare fordele.

Besparelser for kunderne

Med i alt 3 arbejdsbredder i H2 klassen kan Dansk Autoværn nu tilbyde 100% målrettede brorækværk til projekterne, og det giver besparelser for kunderne. ”Det har længe været vores ønske, at kunne tilbyde en CE-mærket løsning med flere arbejdsbredder inden for brorækværk” udtaler adm. direktør, Ulrik Toft Marcussen fra Dansk Autoværn og fortsætter ”Vi har arbejdet med de nye løsninger i et år, og det er en stor tilfredsstillelse at være i mål nu. Det giver nye muligheder for kunderne og for os.”

Større og mindre udbøjning
Med de to nye løsninger H2W1 og H2W3 kan der henholdsvis leveres brorækværk med minimal udbøjning og brorækværk med en større udbøjning end den oprindelige løsning, H2W2. H2W1 kan anvendes til broer med f.eks. støjskærme, hvor der ikke er plads til stor udbøjning, og H2W3 giver med en arbejdsbredde på 1 meter mulighed for en mere fleksibel og billigere løsning. Samtidig oplever føreren af bilen en blødere påkørsel pga. den større arbejdsbredde ved H2W3. 

Dansk Autoværn 90 år og specialist
Dansk Autoværn fyldte i 2018 , 90 år og er specialist i sikkerhed på vejene. Tilbage i 1951 fik virksomheden internationalt gennembrud med opfindelsen af autoværn, som benyttes i hele verden i dag. Det gav en eksplosiv vækst og satte Dansk Autoværn på verdenskortet inden for trafiksikkerhed. I dag er virksomheden en handelsvirksomhed, der med mange års erfaring, forhandler og monterer alle de anerkendte sikkerhedsprodukter til vejene. Se film fra lanceringen af autoværnet i 1951: http://filmcentralen.dk/museum/danmark-paa-film/klip/realistisk-demonstration-af-dansk-autovaern.


Kontakt
Adm. direktør Ulrik Toft Marcussen
Tlf. 8682 2900, mobil: 2630 7441
Mail: utm@davas.dk


Fotos
Rækværk H2W2, som har et identisk udseende med de to nye rækværker


Kontaktperson:

Helle Simonsen

20657240

kontakt@pressesystemet.dk

Afsender:

Helle Simonsen

Tietgensvej 12 - 8600 Silkeborg
8600 Silkeborg

+45 86822900

info@davas.dk

https://davas.dk/