Ny undersøgelse: Mindre madspild i Påsken – hver anden dansker har mindsket sit madspild

26. marts 2013   |   Stop Spild Af Mad  |  Flere pressemeddelelser

Hver anden dansker – og specielt de unge familier – har mindsket deres madspild det seneste år, og over halvdelen vil aktivt mindske deres madspild i Påsken ved bl.a. at bruge rester. Det viser en ny undersøgelse foretaget af TNS Gallup for Landbrug & Fødevarer og Stop Spild Af Mad. Kampagnerne mod madspild er for alvor begyndt at få fat i danskerne – men finanskrisen og liberalisering af lukkeloven spiller også en rolle. Stop Spild Af Mad's rådgiverpanelmedlem Birgitte Escherich formidler nye gode råd om at undgå madspild i Påsken.

Ifølge Danmarks Statistik har detailhandlen de seneste 5 år solgt 10 % færre fødevarer. Og den nye undersøgelsens resultater peger på, at danskerne nu for alvor har taget kampen op mod madspild.

Hver anden dansker har mindsket sit madspild

Hver anden dansker har mindsket sit madspild meget eller en smule i løbet af det seneste år. Hele 19 % har mindsket madspildet meget det seneste år – og her er det især de yngste forbrugere og forbrugere i Nordjylland, der har mindsket madspildet. I forhold til en tidligere undersøgelse om madspild fra Stop Spild Af Mad og Landbrug & Fødevarer er gruppen af danskerne, som svarer at de sjældnere smider mad ud steget fra fra 14 til 20 %.

Kampagner påvirker de unge familier

De voksne, hjemmeboende børn (56 %) samt voksne familier (42 %), smider oftest mad ud. Til gengæld har unge familier med mindre børn reduceret deres madspild det seneste år (75 %), og det kan skyldes både nye værdier og prioriteringer, når man stifter familie – men kan også være et udtryk for, at de seneste års kampagner især har talt til denne målgruppe.

Penge stadig den bedste gulerod

For hver anden dansker er den vigtigste gevinst ved at mindske madspildet, at man sparer penge og derved får bedre råd til andet end fødevarer. Bedre moral, mindre miljøbelastning og mindre affaldsbelastning indtager hhv. 2., 3. og 4. pladsen, altimens færrest angiver, at de vigtigste fordele ved at mindske madspildet er at få bedre råd til flere fødevarer eller fødevarer af højere kvalitet. Hvilket er fint i tråd med, at fødevarer ifølge Danmarks Statistik stadig kun udgør 10 % af danskernes samlede forbrug.

Liberalisering af lukkeloven afhjælper Påskens madspild

Sammenlagt finder ca. en fjerdedel af danskerne det i høj eller nogen grad sværere at undgå madspild i Påsken end til daglig. At relativt mange dermed oplever, at det ikke er sværere at undgå madspild i Påsken end til daglig kan være udtryk for en øget opmærksomhed på madspild hos forbrugerne. Men det kan også være et resultat af liberaliseringen af lukkeloven, som betyder, at dagligvarebutikkerne har mulighed for at holde åbent i påskedagene. Dermed er det nemlig ikke nødvendigt for forbrugerne at købe så stort ind ad gangen, hvilket gør det nemmere at undgå madspild.

Mere end halvdelen af de adspurgte i analysen (54 %) vil anvende rester, så de ikke går til spilde i Påsken. Derudover er der også mange, især de ældste forbrugere, der nævner, at de vil fryse resterne ned. Lidt over end en tredjedel angiver desuden, at de i forvejen er gode til at undgå madspild, hvilket svarer fint til den store gruppe, der ikke har sværere ved at undgå madspild i Påsken end til daglig. Især de ældste forbrugere er opmærksomme på at undgå madspild i Påsken.

Madspild, livsstil og bedre moral

En tredjedel af danskerne svarer, at de smider mad ud som minimum 3-4 gange om ugen – og især de moderne-individorienterede smider mest ud. I denne gruppe finder man man især de yngre mænd og personer med højere indkomster. Det kan synes lidt paradoksalt, at denne gruppe typisk har indkomster i den højere ende, men at det alligevel er de sparede penge, der i denne gruppe udgør den vigtigste gevinst ved at mindske madspildet. Faktisk angiver 61 % af de moderne-individorienterede, at den vigtigste fordel ved at mindske madspildet er at spare penge og dermed få bedre råd til andet end fødevarer.

I gruppen af traditionelle-fællesskabsorienterede angiver flest, at de har mindsket madspildet (60 %). Selvom denne gruppe typisk har indkomster i den lavere ende, er det alligevel ikke de sparede penge, der ifølge denne gruppe udgør den vigtigste fordel ved at mindske madspildet. Derimod angiver 59 % af de traditionelle-fællesskabsorienterede, at den vigtigste fordel ved at mindske madspildet er en bedre moral, eftersom madspild er uacceptabelt i en verden, hvor mennesker sulter.

Begejstring hos madspildseksperterne

”Det er en glædelig påske-nyhed, at de danske forbrugere ikke kun siger, at de vil undgå madspild men også sætter handling bag ordene og mindsker madspildet,” siger Marianne Gregersen, Forbrugerøkonom i Landbrug & Fødevarer, som var med til at udvikle undersøgelsen.

Initiativtager og medudvikler af undersøgelsen, Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad, er også tilfreds:

”Danskerne har grund til at klappe sig selv på skulderen. Godt gået! Noget tyder på, at alle de madspilds-kampagner og indsatser, som har kørt herhjemme de seneste par år begynder at have varig effekt på vores forbrugsmønstre, så vi skaber en egentlig adfærdsændring. Men vi skal også huske på den liberaliserede lukkelov, som betyder at danskerne ikke længere behøver at hamstre. Og finanskrisen spiller nok også en rolle i indsatsen for mindre madspild. Men under alle omstændigheder er det skønt at se det danske madspild blive mindre. Ikke at vi nu kan læne os tilbage – der er stadig en kamp mod madspild at kæmpe, og fokus må fastholdes. Men med disse nye resultater kan vi rolig sige, at vi er på den rette vej.”

Birgitte Escherich har mange bolde i luften. Hun er nemlig passioneret madspilds-bekæmper, frivillig Rådgiverpanelmedlem i Stop Spild Af Mad, direktør i Kostkompagniet samt i den kommende kæde MadMarked, hvor der sættes fokus på både lokalt producerede fødevarer og mindre madspild:

”Påsken behøver ikke at ende med en dårlig smag i munden og masser af mad i skraldespanden! Vi skal med andre ord blive bedre til at udnytte de fødevarer, som vi i forvejen har. Og med lidt bedre planlægning og omtanke kan vi spare os for både besværet samt mad- og pengespild.”

 

FAKTABOKS:

Birgitte Escherichs 7 gode påskeråd

Birgitte Escherich har udarbejdet flere gode råd om at undgå madspild i Påsken. Når vi skal reducere madspild kan vi se på processen før, under og efter madlavningen, i kronologisk rækkefølge:

  • Før-brug: Du fokuserer på, at råvarer til brug i dag SKAL kunne indgå i madlavningen i morgen.
  • Gen-brug: Du fokuserer på at genbruge en tilberedt råvare, som den er.
  • Op-brug: Du bruger hele råvaren op kun fratrukket decideret skrald som ananastop, kerner fra peberfrugt, mm.
  • Fin-brug: Her fokuserer du på at tage en eksisterende evt. tilberedt rest og øger dens "status". Eksempelvis bliver en kartoffelskræl til en fritteret "kartoffel-svær". 
  1. Inden påskeindkøbet skal du kigge i køleskabet, fryseren, frugtskålen og koloniallageret og få overblik over den mad, som du i forvejen har, så du ikke ender med at lave dobbelt-køb. Sæt dine ældste fødevarer forrest, så du får dem brugt op først.
  2. Sæt retterne ind på bordet gradvist og undgå at sætte al mad på bordet på én gang. Madspilds-fælden ligger i, at samtlige retter står på bordet i flere timer, hvorefter maden ikke kan bruges.
  3. Lig ikke under for forventningerne om, at påskefrokostbordet skal bugne af mad. Hellere færre retter, men bedre kvalitet. Brug også mindre fade end du plejer i stedet for de store fade, hvor der til sidst ligger rester, der ikke kan anvendes. Husk også at lave hjemmelavede doggybags til dine gæster, så de kan få den gode overskudsmad med hjem.
  4. Frugt og grøntsager står også højt i toppen på danskernes madspilds-chart. De fleste frugt og grøntsager behøver ikke at blive slatne og ende i køleskabs-hospice. Skær frugtene i små skiver og frys dem ned. Kan efterfølgende bruges som fyld til grød og bagværk samt i smoothies. Grøntsager kan fryses og efterfølgende bruges til gryde- og fadretter, supper og andre retter, hvor frosne grøntsager indgår.
  5. Brød er én af de fødevarer, som smides mest ud. Har du tid, så bag selv dit brød. Det et er sværere at smide ud noget, som du selv har brugt tid på at lave. Frys rester af brødet ned og tø op efter løbende behov. Er der noget til overs, bløder du det op i vand og genbruger det i en ny dej. Brug også daggammelt brød som croutonner med yndlingskrydderier – spar ikke på den gode olivenolie, så har du billig snack til gæster, mellemmåltider, madpakker og børnene elsker dem.
  6. Gem rester af kød, sorteret efter dyr. Oksekød strimles, marineres i yndlingskrydderier, citron og olie og lynsteger til drys på suppe, på pizza, i pitabrød, gryderet, wraps. Lav en forrygende biksemad på gris med en masse løg, kogte kartofler, oliekogte kartoffelskræller (udvand dem i saltvand, skyl dem, dup dem tørre, koges i olie) – også suveræne på madder, topping på salater m.m.
  7. Sild kan bruges til at lave sildesalat rørt op med creme fraiche og løg. Fisk skal genbruges i for eks. en fiskesuppe: rejer, laks, tilsættes nænsomt den god suppe på fiske-eller hønsefond på en ristet omgang af løg, peberfrugt, chili, hvidløg, selleritern – serveres med hjemmebagt brød og hvidløgssmør.

 

Velbekomme og god Påske!

 

Link til påskekampagnen: http://www.madspild.net

Undersøgelsen findes på dette link:

http://tinyurl.com/cnkcgme 

Akkreditering: Enhver offentliggørelse af resultater, der stammer fra denne undersøgelse, skal være anført følgende kildeangivelse: "Markedsanalyse om udviklingen i madspild af TNS Gallup for Landbrug & Fødevarer og Stop Spild Af Mad" 

Yderligere information:  www.stopspildafmad.dk

Pressekontakt: Jakob Dreyer, tlf. 40 72 06 01