Ny mand i spidsen for Precon Træindustri

23. maj 2008   |   Palsgaard Træ A/S  |  Flere pressemeddelelser

Den 34-årige fynske ingeniør Tobias Smith er den nye mand i spidsen for Precon Træindustri i Slagelse, der igennem mange år været en af de mest betydende leverandører af spær og elementer til det sjællandske og fynske marked.

Ny mand i spidsen for Precon Træindustri

Palsgaard Gruppen vil ekspandere på Sjælland og henter tidligere medarbejder hjem til at løse opgaven

Den 34-årige fynske ingeniør Tobias Smith er den nye mand i spidsen for Precon Træindustri i Slagelse, der igennem mange år været en af de mest betydende leverandører af spær og elementer til det sjællandske og fynske marked.

- Målet med ansættelsen af Tobias Smith som afdelingschef  i Precon er at ekspandere på disse  markeder, og til at løse den opgave har vi fundet den rette mand. Tobias Smith er en særdeles kompetent spærmand, som har det rigtige drive og engagement til at skabe fornyet vækst, siger administrerende direktør i Palsgaard Gruppen Gert Nordingsgaard.

Tobias Smith har i de sidste tre år været salgskonsulent i Velfac. Han har tidligere været ansat i Palsgaard Gruppen først som konstruktionsingeniør og fra 2000 som salgsingeniør inden for spærområdet.

Grundideen bag produktionen i Palsgaard Gruppen er, i et tæt samarbejde med kunden, at flytte flest mulige operationer fra byggepladsen og ind på fabrikkerne, hvor processerne kan foregå under kontrollerede forhold og med brug af moderne produktionsteknologi. Herved spares tid på byggepladsen, og man opnår ved hurtig og tæt kundekontakt at få optimeret løsningerne og sikrer hermed et resultat, der økonomisk og byggeteknisk giver den bedste løsning på det aktuelle projekt.

-  Det bliver spændende og interessant at få det samlede ansvar for strategi, salg, konstruktion og produktion. Det er teamworket mellem de forskellige afdelinger, der er afgørende, hvis man skal lykkes med at skabe de professionelle tillidsforhold til kunder og samarbejdspartnere, som Palsgaard Gruppen er kendt for, siger Tobias Smith.

Precon Træindustri beskæftiger 45 medarbejdere på fabrikken i Slagelse.

Tobias Smith er ny mand i spidsen for Precon Træindustri i Slagelse.

Kontaktperson:

Tobias Smith

58580001 - mobil 30575787

tsm@precon.dk

Afsender:

Palsgaard Træ A/S

Palsgaardvej 5
7362 Hampen

76873222

mwp@palsgaardtrae.dk

http://www.palsgaardtrae.dk