Ny guide fra kendt hygiejneekspert: Sådan opretholder du god hygiejne, passer på maden og undgår madspild

04. maj 2020   |   Stop Spild Af Mad  |  Flere pressemeddelelser

Hvad skal man huske, når du skal en tur i supermarkedet? Skal du spritte fødevareemballagen af? Hvordan holder du god hygiejne i køkkenet? Og hvordan opbevarer du maden korrekt? Ambassadør for bevægelsen Stop Spild Af Mad, den kendte fødevare- og hygiejneekspert Michael René, har lanceret en ny guide til at hjælpe danskerne gennem Coronavirus (COVID-19) krisetiden.

I forbindelse med den nuværende krisesituation med Coronavirus (COVID-19) har ambassadør for den frivillige forbrugerbevægelse Stop Spild Af Mad, den TV-kendte Lektor i fødevarevidenskab og teknologi fra Københavns Professionshøjskole, forfatter og blogger om hygiejne og rengøring Michael René, lavet en ny “public service” hjælpeguide til danskerne. Guiden har fokus på hygiejne, madopbevaring og mindre madspild - hele vejen fra butikken hjem til køkkenet.

“Hygiejne er yderst væsentligt i den tid vi lever i nu. Det har vi alle erfaret og har måtte tage til os,” fortæller Michael René. “Aldrig før har der været så meget fokus på god håndhygiejne og alle de øvrige gode forholdsregler, som er væsentlige for at kunne opretholde en god hygiejne og så vidt muligt undgå at blive smittet med Coronavirus (COVID-19). Men hvordan ser det ud, når vi kigger på vores mad med den hygiejniske brille, hvad er særligt væsentlig i denne tid? Jeg tager dig med fra turen gennem supermarkedet, hjem og gennem hygiejnen derhjemme og frem til du har spist. Bon appétit!

Turen i supermarkedet
Det er sund fornuft, at starte med at vaske fingre og hænder inden du tager af sted, så har du i hvert fald gjort dit til at starte turen hygiejnisk. Vi skal dog heller ikke blive for hysteriske og spritte alt af vi møder på vores vej til og hjem fra supermarkedet, men små justeringer kan gøre en stor forskel.

Når du lander i supermarkedet, så kan du sagtens anvende kurve og indkøbsvogne på normal vis. Personligt stiller jeg af og til én af de beskidte kurve til side, så de gode ansatte nemt kan se, hvis der er en enkelt kurv, der trænger til en vask. Orienter dig som du plejer og vælg de varer du ønsker at købe. Du kan med fordel mindske din fysiske kontakt med varer og håndtag på køle- og fryseskabe. Kig dig grundigt for og beslut dig endeligt før du rækker ud, flytter rundt på varer og hiver fat i flere håndtag end højst nødvendigt.

Mange former for virus kan nemt overleve 1 til 3 døgn på overflader, men man bliver selvfølgelig ikke syg af at have overfladekontakt med virus. Smitte forudsætter kontakt med eks. slimhinder, næseregion og øjne.

Et andet godt råd er at samle dine indkøb og nøjes med at handle ind eksempelvis én enkelt gang om ugen. På den måde sparer du dels din egen indkøbstid og du mindsker fysisk kontakt med materialer og mennesker i supermarkedet. Men vær opmærksom på, at de varer, du indkøber kan holde sig til den eller de dage, hvor du planlægger at spise dem. Den gode mad skulle jo nødig blive til madspild. Dernæst kan det anbefales, at lave en indkøbsliste, så undgår du at skulle styrte supermarkedet rundt på kryds og tværs i længere tid end højst nødvendigt.

Sidst men ikke mindst, så er det muligt der hvor jeg køber ind at spritte sine fingre af, hvis Dankortet nu skulle bede om din kode. Når du taster din kode, så har du fysisk kontakt til et hypotetisk ”urent” tastatur. Dernæst kan man jo også lige nulstille sin egen hygiejne med håndsprit inden man forlader butikken.

Turen hjem fra supermarkedet
Turen hjem fra supermarkedet er enkel. Der er dog et par råd, du kan tage med her for at optimere din hygiejne. Undgå så vidt muligt at stille indkøbsnettet på den urene jord. Lander nettet med varerne på jorden, så vær særlig opmærksom på, at nettet ikke skal op på køkkenbordet, når du kommer hjem, den kan med fordel forblive på gulvet. Du kan dog nemt rense køkkenbordet ved at rengøre køkkenbordet med en mild opløsning af opvaskesæbe og varmt vand.

Dernæst placerer du varerne i det rum i bilen, hvor der er koldest. Husk på at ”Bedst før” eller ”Sidste anvendelsesdato” forudsætter, at fødevarerne opbevares ved de temperaturer, der er angivet på emballagen. Dvs. en holdbarhed på 12 dage mindskes, hvis ikke fødevaren opbevares som anvist på emballagen, og så får man måske kun 10 opbevaringsdage på den indkøbte fødevare i stedet for 12 dage.

God hygiejne i køkkenet
Kør direkte hjem og sæt alle frost- og kølevarer på køl hurtigst muligt, og det er særlig vigtigt om sommeren, hvor det er varmt. Husk at starte med at vaske fingre og hænder, når du kommer hjem. Stil dernæst resten af dine fødevarer på plads. Dernæst betragt som udgangspunkt alle emballager som ”urene” og vask fingre, når alt er stillet på plads. Et godt tip er, at du med fordel kan portionsopdele dine frostvarer, når nu du alligevel har fat i varerne. Derved kan du både spare penge og stoppe madspild ret enkelt.

Skal man spritte sine emballager af, når man kommer hjem fra supermarkedet?
Nej det vil nok være at overgøre det, men betragt altid dine emballager som ”urene”, når du tilbereder og forarbejder din mad. Et råd er blot at vaske køkkenbordet af med varmt vand og sæbe, der hvor emballagen har ligget. Dernæst vask fingre som du gør ved normal tilberedning af mad.

Forsæt med at gøre det du plejer og vask altid fingre, hænder og underarme inden du starter på at lave mad, men bemærk at de officielle anbefalinger anbefaler minimum 20 sekunder håndvask med varmt vand og håndsæbe. Vær opmærksom på, at det er sværere end, man måske skulle tro at vaske fingre, hænder og underarme, derfor har jeg lavet en videotest af håndvask i forskellige tidsperioder, som kan ses her:
https://youtu.be/0mQVe7kGu9o

Korrekt opbevaring af madvarer
Opbevar dine fødevarer optimalt for at mindske fordærvelse af varerne. Opbevar rugbrød ved stuetemperatur. Stilles rugbrødet i køleskabet, så udtørrer brødet hurtigt pga. retrogradering, som er en veldokumenteret naturlig kemisk proces i brødet, der medfører, at brødet taber mere væske molekylært, når det opbevares koldt.

Et andet godt hygiejnisk tip er, at du altid skal huske, at blanchere rå grøntsager, som sukkerærter og spirer før de spises. De er nemlig kritiske bakterielt, hvis de ikke blancheres før indtag.


Stil gerne grøntsager i køleskabet, men placer eksempelvis frugter herunder citrusfrugter (appelsin, citron, lime, o.lign.) samt kartofler, avocado og tomater ved stuetemperatur.

En interessant undersøgelse fra Journal of Food Chemistry (2013) dokumenterede dog, at lagring af tomater ved 4 grader medførte et drastisk tab af delikate aromastoffer i tomaterne, men det var dog muligt at genvinde en del af de tabte aromastoffer i tomaterne, hvis du opbevarer dem 24 timer ved 20 grader efter én tur i køleskabet. Men jeg anbefaler, at du bare opbevarer tomaterne udenfor køleskabet.

Det skal dog siges, at hvis du elsker søde kartofler, så kan du med fordel opbevare dem i køleskab ved 5 grader. For den omtalte retrograderingsproces for brødet ovenfor, den foregår også i kartofler ved køleskabstemperatur. Det medfører mere søde kartofler. Jeg anbefaler dog, at du opbevarer kartofler mørkt et køligt sted, bare ikke for tæt på de 5 grader, hvis det er muligt.

God hygiejne ved tilberedning af mad
Når der skal laves mad, så skal du blot følge de normale hygiejniske retningslinjer. Dog med det i mente, at du stadig bør betragte al emballage som urent. Vask hellere fingre, hænder og underarme én gang for meget end én gang for lidt.

Hvis du tilbereder skært kød, så husk at måle centrumtemperaturen til minimum 75 grader. Det er ikke nok bare at se på farven. Dvs. det er ikke nok, at holde øje med at kødet brunes, da let oxideret kød brunfarver ved en lavere temperatur end de 75 grader. Det bliver hurtigt en falsk tryghed kun at kigge på farven af kødet. Mål altid centrumtemperatur, når du tilbereder kød. Ved tilberedning af en steg, så kan du sagtens tage stegen ud af ovnen ved en centrumtemperatur på 62 grader og så lade stegen stå og hvile, for her stiger temperaturen til de anbefalede 65 grader inden udskæring og servering.

Dernæst anvend et skærebræt til grøntsager og frugter og et andet skærebræt til kød.
Husk også, at hvis du har krydderier eller grøntsager med jord på, så start helst med at skylle og forarbejde disse og gør køkkenbordet rent med varmt vand og sæbe - inden du starter på de øvrige ingredienser.

Gode tips til restemad
Husk at køle din mad ned hurtigt og overhold som minimum 3-timers reglen og nedkøl dine opvarmede madvarer fra de 65 grader til under 10 grader på mindre end tre timer. Stop madspild ved at portionsopdele dine madrester og overvej om dine madrester skal opbevares i køleskab og genopvarmes dagen efter. Bemærk at kølemad er bedst at tilberede indenfor 24 timer. Du kan også portionsopdele maden og fryse den ned til en dag senere på ugen. Men pas på din fryser ikke bliver en historisk udstilling af dine madretter gennem det seneste årti. Sørg for at få spist de delikate retter, så sparer du også nemt en mønt eller to.

Sidst men ikke mindst, husk at varme genopvarmet mad op til en centrumtemperatur på minimum 75 grader. Så har du i hvert fald gjort dit for at eventuelle uønskede mikroorganismer er elimineret bedst muligt.

Tjekliste
1. Lav en indkøbsliste, inden du skal i supermarkedet.
2. Vask fingre og hænder, før du tager af sted til supermarkedet.
3. Hold afstand i supermarkedet.
4. Nys og host i ærmet.
5. Medbring en lille bærbar håndsprit og/eller anvend gerne den håndsprit der ofte står ved kassen i supermarkedet.
6. Stop madspild: Køb ikke mere mad end det du kan nå at spise, inden det bliver for gammelt og ender som madspild.
7. Vask fingre og hænder, når du kommer hjem fra supermarkedet. Husk at når du vasker fingre og hænder efter turen i supermarkedet, så følg de officielle anbefalinger om at vaske i minimum 20 sekunder.
8. Sæt frost- og kølevarer hurtigt på køl - og portionsopdel det.
9. Betragt altid emballage som “urent”.
10. Stil aldrig indkøbsposen på køkkenbordet.
11. Opvarm hakket kød til minimum 75 grader.
12. Opvarm stege til minimum 65 grader.

Og husk, hvis du har symptomer på Coronavirus (COVID-19), skal du blive hjemme,” afslutter Michael René. “I dagens Danmark man kan også købe maden online, eller bede naboen eller venner til at købe ind for dig.”

Gode råd fra myndighederne
Også Fødevarestyrelsen har i disse krisetider lavet en nyttig leksikon om Coronavirus (COVID-19), som nemt findes på forsiden af Fødevarestyrelsens hjemmeside www.fvst.dk. Her beretter Fødevarestyrelsen bl.a. at der er ingen rapporter om smitte med COVID-19 via fødevarer eller fødevareemballage - COVID-19 smitter kun gennem slimhinder, typisk i næse, mund og øjne, og ikke via mave-tarm-kanalen.

Tænketank om Forebyggelse af Madspild og Fødevaretab - ONE\THIRD, hvor bl.a. Stop Spild Af Mad sidder i bestyrelsen, er sat i verden for at styrke den samlede danske indsats om forebyggelse af madspild i fødevarekæden. Tænketanken vil bl.a. sætte fokus på at styrke forbrugernes engagement i kampen mod madspild. Eksempelvis markerer tænketanken sammen med medlemmer og relevante aktører Danmarks kommende nationale Madspildsdag den 29. september begyndende fra i år. Datoen er den samme som FN’s internationale Madspildsdag. Man kan følge Tænketankens arbejde via hashtags på de sociale medier #danmarkreddermaden og #onethirddk.



    
_______________________________________________________________________



Yderligere information:

Michael Renés videotest af håndvask i forskellige tidsperioder:
https://youtu.be/0mQVe7kGu9o

Fødevarestyrelsens leksikon om Coronavirus (COVID-19):
https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Coronavirus-(COVID-19).aspx

Miljø- og Fødevareministeriets ONE\THIRD - Tænketanken om Forebyggelse af Madspild og Fødevaretab:
www.onethird.dk

Pressekontakt Michael René:
Tlf.: 28 15 98 81
info@michaelrene.com

www.michaelrene.com
www.pletvæk.dk

Billeder af Michael René - foto akkreditering: Rikke Steenvinkel Nordenhof.


Pressekontakt Stop Spild Af Mad:
e-mail: info@stopspildafmad.org


Om Stop Spild Af Mad:
Stop Spild Af Mad bevægelsen har eksisteret i snart 12 år. Stop Spild Af Mad er Danmarks største frivillige organisation mod madspild målt på antal af gennemførte aktiviteter og projekter i hele værdikæden fra jord til bord, antal af danske og internationale medieomtaler, samt antal af følgere på de sociale medier. Stop Spild Af Mad bevægelsen blev stiftet i 2008 og har igangsat kampen mod madspild i Danmark og bragte Danmarks kamp mod madspild på verdenskortet. Stop Spild Af Mad’s formål er at arbejde bredt i hele værdikæden fra jord til bord nationalt og internationalt for at frembringe, finde og udbrede konkrete løsninger, som kan forebygge og minimere madspild. Stifter og bestyrelsesformand i Stop Spild Af Mad Selina Juul er bestyrelsesmedlem i Regeringens ONE\THIRD - Tænketanken om Forebyggelse af Madspild og Fødevaretab, medlem i den globale koalition mod madspild Champions 12.3, medlem af Europa-Kommissionens vidensplatform om madspild EU Platform on Food Losses and Food Waste og partner i FN’s globale SAVE FOOD initiativ. Se mere på www.stopspildafmad.org