Ny forskning: Dybe stemmer tjener mest

07. juni 2013   |   Klaus Møller Voice Studio  |  Flere pressemeddelelser

Forskere fra Duke University har bevist at chefer med dybe stemmer står i spidsen for større selskaber, får en højere løn og sidder længere på toppen. Hemmeligheden er, at en dyb stemme kan læres.


Kære Journalist

En talemåde lyder ”at have ordet i sin magt” og de færreste kan næppe modsige, at det at være veltalende/formulerende har visse fordele – både privat og rent arbejdsmæssigt.

Nu har forskere ved Duke University i North Caroline opdaget, at mænd med dybe stemmer tjener flere penge, driver større virksomheder og beholder deres job længere.

Forskere har studeret 792 mandlige topchefer i amerikanske virksomheder og fandt en tydelig sammenhæng mellem løn og tonehøjden på stemmen. De med dybere stemmer havde en klar fordel i forhold til deres skingre jævnaldrende.

Forskningsresultatet er naturligvis meget interessant specielt i en tid, hvor der er rift om jobs – og hvor fokus ligger på kompetencer, uddannelse, højekarakterer osv. Kort sagt ting, som det kan tage år at opnå, lære og meste – hvorimod det at træne/ændre sin stemme til at blive dybere ikke er nogen større præstation.

Træn stemmen dybere

Er man fra naturens hånd ikke udstyret med en dyb og myndig røst, så kan det sagtens læres. Det kræver selvfølgelig træning og for ikke at lave en overbelastning eller at skade sine stemmebånd, så bør man konsultere en der kan rådgive og hjælpe en til de rigtige teknikker, siger stemmeekspert Klaus Møller.


Sidegevinst: kvinder foretrækker dybe stemmer

Foruden muligheden for at tjene mere, sikre sig et bedre job og beholde det længere end mænd med lyse stemmer, så viste en undersøgelse foretaget på University College London tidligere på året, at kvinder finder dybe stemmer mest attraktive.

Dr. Yi Xu beviste ved at foretage flere forsøg, hvor både mænd og kvinder lyttede til optagelser af stemmer, at dybe stemmer udtrykker maskulinitet og har størst sex appeal hos kvinder.

Venlig hilsen

Klaus Møller Voice Studio

 

Klaus  Møller
Klaus Møller er Danmark og Nordeuropas førende stemmetræner og har i mere end 20 år arbejdet med stemmen og stemmetræning. Herunder har han haft fornøjelsen af at undervise en langrække skuespillere, politikere, virksomhedsledere, tv-speakere, præster, coaches og andre, som bruger stemmen i deres professionelle liv.

Klaus Møller anskuer stemmen som et af vores vigtigste værktøjer.

Når man taler til en forsamling eller et publikum, er under 10 % af folks fokus på de ord der siges. Resten er fokuseret på stemmens intonation, klang og talerens kropssprog. 

Det er derfor altafgørende, at man bruger stemmen rigtigt. Jo bedre man bruger stemmen, des tydeligere bliver budskabet modtaget.

Klaus underviser til dagligt fra Klaus Møller Voice Studio på Østerbro i København, men har også privatelever i bl.a. London og Berlin. Ligesom han underviser på Dansk Skuespiller Forbund, Det Danske Musicalakademi og Det Danske Filmskuespillerakademi. Samt sidder i Advisory Board for Estill Voice International* 

Klaus er endvidere den mest benyttede Vocal Coach i Danmark og har coachet forestillinger på en lang række teatre rundt om i landet. Ligesom han siden 1997 har været fasttilknyttet Vocal Coach på ”Det Ny Teater”. Samtidigt med at han er fasttilknyttet stemmetræner på Det Kgl. Teater.

Sammen med sin engelske kollega Matthew Reeve driver Klaus konsultent- og undervisningsvirksomheden Reeve & Møller – Professional Voice Consultancy”, som har specialiseret sig i at uddanne og certificere sang- og stemmepædagoger i England, Tyskland og Danmark.

*Verdensledende program til udvikling af stemmetræning samt forskning i stemmen.

Kontaktperson:

Martin

7199 5332

presse@voicestudio.dk

Afsender:

Klaus Møller Voice Studio

Svanemøllevej 25, Annekset
2100 København Ø

7199 5332

info@voicestudio.dk

http://www.voicestudio.dk/