Ny digtsamling: Bjergtagen

14. februar 2019   |   Forlaget Underskoven  |  Flere pressemeddelelser

29 digte af Kristian Hother Sørensen om at fastholde lidenskaben i en foranderlig verden.

Bjergtagen er en tankevækkende påmindelse om at gribe og fastholde lidenskaben i livets mest vanskelige og uforudsigelige situationer.

Uanset hvor modsætningsfyldte livets omgivelser er eller hvor svære livsbetingelserne forekommer, så eksisterer lidenskaben.  På trods af en stadig mere usikker verden er der et øget pres for at ville skabe forudsigelige og planlagte rammer for kærlighedens udfoldelse. Men det er netop, når omgivelserne konstant undergår forandringer og tingene udvikler sig i uventede retninger, at det at nære lidenskaben i et forhold er en afgørende bestræbelse i livet.

I digtsamlingen opleves værdien af en sanselig relation, der opstår mellem to mennesker ude af balance i et uventet øjeblik på baggrund af en kold og overvældende islandsk naturbaggrund. Endvidere følges to menneskers inderlighed fanget mellem adskilte verdener i Danmark og i Japan og deres forgæves forsøg på at kunne tage ansvar for hinanden. En række digte afdækker forløbet i et gennemlevet kærligt forhold i en næsten voksen livstid. Her kæmper lidenskaben med at få næring, mens vidnesbyrdet om krigens rædsler og tilfældighedernes spil i konflikterne omkring os, gør det stadig vanskeligere at se, på hvilken side det menneskelige lod mon falder.

Et udvalg af Kristian Hother Sørensens digte kan samtidig opleves med Ole Buhls musik i en indlagt cd. Et kort portræt af Kristian Hother Sørensen vedlægges.

Den 21. februar kl. 17-19 afholdes åbent hus om digtsamlingen i Byens Lys på Christiania.


Kristian Hother Sørensen: Bjergtagen

ISBN: 978-87-971080-1-7

Bogen er på 76 sider og udkommer d. 21. februar 2019

Pris: 249 kr.

Bestillings hos underskoven.dk og hos alle landets boghandlere

Kontakt forlaget@underskoven.dk for anmeldereksemplar


Kontaktperson:

Forlaget Underskoven

33150515

forlaget@underskoven.dk

Afsender:

Forlaget Underskoven

Store Kirkestræde 1
1073 København K

33150515

forlaget@underskoven.dk

www.underskoven.dk