Ny debatbog: Kvinder med penis og gravide mænd

01. oktober 2020   |   Forlaget Underskoven  |  Flere pressemeddelelser

I debatbogen "Kvinder med penis og gravide mænd" stiller lektor, debattør og lesbisk radikalfeminist Karen M. Larsen kritiske spørgsmål til den virkelighed, der bliver skabt, når køn bliver flydende.

"Transkønnet” er en identitetskategori der på få år har udviklet sig fra at være ganske ukendt til at indtage en nøgleposition indenfor kønsdebatten.

Debatten om transkønnede er typisk præget af stærke følelser og holdninger, men er også kendetegnet ved fravær af dybere refleksion og vilje til at stille kritiske spørgsmål og kræve en logisk argumentation frem for henvisninger til følelser.

Karen M. Larsen stiller i ”Kvinder med penis og gravide mænd – en rejse ind i et absurd kønspolitisk univers” de spørgsmål som en ukritisk medieverden og politisk magtelite ikke tør stille og påpeger de problemer der opstår, når køn gøres til en udefinerbar identitet løsrevet fra den medfødte krop.

”Kvinder med penis og gravide mænd – en rejse ind i et absurd kønspolitisk univers” har et forord af Susanne Staun. Den indeholder derudover bl.a. kapitlerne ”En køn forvirring”, ”Kampen om kønnet”, ”Kampen om børnene”, ”Krigen mod de lesbiske” og ”LGBT+ Danmark og Copenhagen Pride er nyhomofobiske højborge”.

Karen M. Larsen er født 1969.  Hun er lektor med fagene historie og religion. Hun er lesbisk radikalfeminist, debattør og blogger. 

”Kvinder med penis og gravide mænd – en rejse ind i et absurd kønspolitisk univers” består af et udvalg af blog- og debatindlæg som Karen M. Larsen har skrevet om denne problematik i perioden 2008-2020.


Karen M. Larsen: Kvinder med penis og gravide mænd

ISBN: 978-87-93928-43-5
Bogen er på 186 sider og udkommer d. 9. oktober 2020
Pris: 175 kr.
Bestilling hos underskoven.dk og hos alle landets boghandlere

Kontakt forlaget@underskoven.dk for anmeldereksemplar.

Kontaktperson:

Forlaget Underskoven

33150515

forlaget@underskoven.dk

Afsender:

Forlaget Underskoven

Store Kirkestræde 1
1073 København K

33150515

forlaget@underskoven.dk

https://www.underskoven.dk/