Ny børnebog: Den forheksede skov

29. januar 2019   |   Forlaget Underskoven  |  Flere pressemeddelelser

Kunstner og forfatter, Anne Sofie Hornemann, har skrevet og illustreret den flotte børnebog "Den forheksede skov" om den ensomme hr. Elsdyr, der møder en lille fugleunge, som har arme i stedet for vinger. Med Hornemanns smukke og originale illustrationer følger læseren hr. Elsdyr og den lille fugleunges rejse gennem den forheksede skov.

”Skoven var meget farlig om natten, fuld af rovdyr og monstre. Hr. Elsdyr vidste godt, at skoven husede mange mærkelige skabninger, men han syntes alligevel, at den lille fugl var meget særpræget, og han syntes, at det var rigtigt synd for hende. Han var glad for at have fundet sig en ven.”

Den forheksede skov er fortællingen om hr. Elsdyr, der har mistet sit hjem og sin familie. Iført sin magiske kappe, der kan gøre ham usynlig, vandrer hr. Elsdyr gennem den forheksede skov, men da han finder den lille fugleunge, som har arme i stedet for vinger, bliver de to venner.

Den lille fugleunge sætter sig i hr. Elsdyrs gevir, og de begiver sig gennem skoven for at finde et nyt hjem til dem begge.

Børnebogen, Den forheksede skov, er skrevet og illustreret af Anne Sofie Hornemann. Anne Sofie Hornemann er kunstner og forfatter. Hun har tidligere udgivet børnebøgerne Sommerfuglen og Edderkoppen og Solsorten der ville se verden ved samme forlag.


Anne Sofie Hornemann: Den forheksede skov

ISBN: 978-87-93610-24-8

Bogen er på 33 sider og udkommer d. 1. marts 2019

Pris: 268 kr.

Bestilling hos underskoven.dk og hos alle landets boghandlere

Kontakt forlaget@underskoven.dk for anmeldereksemplar?

Kontaktperson:

Forlaget Underskoven

33150515

forlaget@underskoven.dk

Afsender:

Forlaget Underskoven

Store Kirkestræde 1
1073 København K

33150515

forlaget@underskoven.dk

www.underskoven.dk