Ny bog om succesfuld parterapiform

25. april 2014   |   Forlaget Mindspace  |  Flere pressemeddelelser

Hvorfor sårer vi hinanden og skubber hinanden væk, når vi ønsker det modsatte? Og hvordan bryder vi de destruktive cirkler og holder kærligheden i live? "Hold mig" viser vejen med emotionsfokuseret parterapi.


Emotionsfokuseret parterapi er kåret som den mest succesfulde parterapiform af New York Times, og ifølge udvikleren og psykologen Sue Johnson er det  vist, at 70-75 % af de deltagende par går fra at være i nød til at genoprette deres forhold. Men hvorfor er denne terapiform så succesfuld?

Følelsesmæssig kontakt
Budskabet i Hold mig er enkelt: Glem alt om lære, hvordan der diskuteres bedre, at analysere den tidlige barndom eller at eksperimentere med ny sexstillinger. Anerkend i stedet, at vi ikke kun er følelsesmæssigt knyttet til, men også direkte afhængige af vores partner - faktisk på stort set samme måde som et barn er afhængig af en forælder for at få omsorg, trøst og beskyttelse. Derfor kan et brud føles som en trussel på livet selv, og vi kan reagere på en sårende eller omklamrende vis, der skubber vores partner væk.

Ved at lære at ”læse” vores ødelæggende samtalemønstre såsom Find den skyldige og Protestpolkaen kan vi genetablere den kærlige kontakt og blive følelsesmæssigt responsive over for hinanden igen.

Til par
Hold mig illustrerer gennem en række historier fra Johnsons egen praksis og konkrete øvelser, hvordan par selv kan bruge EFT til at opretholde kærligheden gennem hele livet.

Om forfatteren
Dr. Sue Johnson er klinisk psykolog og anerkendt forskningsprofessor ved Aliant International University i San Diego, Californien. Hun har udviklet den emotionsfokuserede parterapi og anses som en af de førende indenfor den nyere videnskab om relationer. Dr. Sue Johnson er forfatter til adskillige bøger og artikler, og hun har uddannet tusindvis af terapeuter i Nord Amerika og rundt omkring i verden.

For mere information om bogen og forfatteren kan du besøge forlagetmindspace.dk og www.drsuejohnson.com

Kontaktperson:

Marianne Kølle

26168481

kontakt@forlagetmindspace.dk

Afsender:

Forlaget Mindspace

Ryesgade 77 kld. th.
2100 København Ø

26168481

kontakt@forlagetmindspace.dk

http://www.forlagetmindspace.dk