Ny bog af Torkild Glaven: Tidens mysterium løst
30. marts 2021 | Forlaget Underskoven | Flere pressemeddelelser
Einstein tog fejl
Tidens mysterium løst er en beskrivelse af tiden som et menneskeskabt begreb. Tiden er i virkeligheden, som den altid har været opfattet, og som vi bruger den i det daglige. Tidsbegrebet har tilsyneladende aldrig været forstået, af hverken Einstein, de gamle filosoffer eller moderne videnskabsfolk. Bogen forklarer tidsbegrebet på en forståelig måde. Einstein har fået videnskaben til at tro, at tiden ikke altid går lige hurtigt. Det er en misforståelse. Det er fysiske processer, der kan bremses, mens tiden er et begreb, man ikke kan pille ved. Tid er bare en registrering af, at verden går sin gang. Bogen kræver ikke særlige forudsætninger, men egner sig nok ikke direkte for børn.
Torkild Glaven er civilingeniør og har haft en lang karriere som programmør, nu med C++ som det foretrukne sprog. Han har designet en lille computer arkitektur og skrevet operativsystemer, assemblere, etc. Har desuden udgivet bogen, Einstein tog fejl. Interessen for den fysiske verden, vi lever i, har været en livslang fascination.
Yderligere information fås hos Forlaget Underskoven, tlf. 33 15 05 15
Med venlig hilsen
Forlaget Underskoven
Torkild Glaven
ISBN: 978-87-972272-4-4
Bogen er på 123 sider og udkommer d. 23. april 2021
Pris: 200 kr.
Bestilling hos underskoven.dk og hos alle landets boghandlere
Kontakt forlaget@underskoven.dk for anmeldereksemplar.