Ny bog af Nadja Manghezi: Capulana Fabrikken

16. december 2020   |   Forlaget Underskoven  |  Flere pressemeddelelser

Fruen og tyendet. De roller er vel klare nok. Eller er de?

Liza har begge ben på jorden og skal nok finde ud af at styre den overidealistiske cooperant, hun i øvrigt arbejder loyalt for. Og hun skal også lige sørge for, at familie og venner får lidt glæde af hendes ansættelse. Med stor psykologi og menneskesyn. Men også i hendes privatliv er der sorger og glæde… gode børn og knap så gode… og megen humor. Og både Mama og Liza har et barnebarn, der betyder alt for dem.

Indholdet er autentisk, hvilket de mange billeder bærer vidne om, men forfatteren har ladet sig inspirere til at skabe sin egen fortælling.

Nadja Manghezi er lærer og cand. mag. Hun tog sammen med sin familie til Moçambique i 1976 som cooperant for at hjælpe med opbygningen af det nye land. Efter nogle års arbejde tog hun hjem for så næsten tyve år efter at vende tilbage til Maputo, denne gang som koordinator for Mellemfolkeligt Samvirke, og denne gang uden børn og med sin mand på den anden side af grænsen i et frit Sydafrika. Hun har skrevet flere bøger om livet i det sydlige Afrika, på engelsk, portugisisk og dansk.


Nadja Manghezi: Capulana Fabrikken

ISBN: 978-87-93928-53-4

Bogen er på 277 sider og udkommer d. 8. januar 2021
Pris: 250 kr.
Bestilling hos underskoven.dk og hos alle landets boghandlere

Kontakt forlaget@underskoven.dk for anmeldereksemplar.

Kontaktperson:

Forlaget Underskoven

33150515

forlaget@underskoven.dk

Afsender:

Forlaget Underskoven

Store Kirkestræde 1
1073 København K

33150515

forlaget@underskoven.dk

https://www.underskoven.dk/