Ny bog af Lasse Rydberg: Er det lidt forbudt at dø

12. november 2020   |   Forlaget Underskoven  |  Flere pressemeddelelser

I en alder af 78 år begyndte Lasse Rydberg at skrive digte. Det blev til en serie af digte om alderdommens opture og nedture - om livsglæde og accept. "Er det lidt forbudt at dø" er skrevet under coronakrisen og beskriver skarpt en ældre herres tanker, når døden kommer tættere på.

Det ældre ægtepar hun med stok

hænger med nivetag i mandens arm

han halter i solidaritet en dans de kæmper for fremdriften

krydser fortovet som sejlende

i livets stormende modvinde.”

Lasse Rydberg begyndte først at skrive digte da han var 78 år. Da skrev han i en raptus 34 digte på fem sommeruger. 28 af digtene blev til hans debutdigtsamling BARNEVOGNSCAFEEN og andre digte om alderdom. En åben og også humoristisk fortælling om at være gammel. Udgivet i 2019.

Lasse Rydberg har aldrig drømt om at se sig selv som digter. Da han blev ramt af Parkinsonsygdommen oplevede han, at hans veltalenhed og velformulering tabte pusten. Han opdagede, at når han skrev på computeren (han kunne ikke mere skrive læseligt med en pen) så kom der ord og tekster ud af fingrene, han ikke synes at have dikteret. Der voksede en sproglig verden op i skriveprocessen, der var ved at forlade ham i talen. Hans nye vej til at finde sproget blev i fingrenes kluntede rystende vej over tasterne. Der mødte han en uset evne til at udtrykke sig i digtning.

Er det lidt forbudt at dø skrev Lasse Rydberg på vej mod de 80 år under Coronakrisens karantæne. Digtsamlingen handler om at blive ældre, livet som gammel, mødet med døden – en fortælling om livsglæde, om at leve nært med livet, tilfreds og udfordrende men først og fremmest at møde sig selv og alderdommen med humor. Der er mange smil i bogen og sød eftertænksomhed.


Lasse Rydberg: Er det lidt forbudt at dø 

ISBN: 978-87-93928-51-0

Bogen er på 85 sider og udkommer d. 27. november 2020
Pris: 169,95 kr.
Bestilling hos underskoven.dk og hos alle landets boghandlere

Kontakt forlaget@underskoven.dk for anmeldereksemplar.

Kontaktperson:

Forlaget Underskoven

33150515

forlaget@underskoven.dk

Afsender:

Forlaget Underskoven

Store Kirkestræde 1
1073 København K

33150515

forlaget@underskoven.dk

https://www.underskoven.dk/