Ny bog af Kristian Hother Sørensen: Livsegnet

29. marts 2021   |   Forlaget Underskoven  |  Flere pressemeddelelser

Et vidnesbyrd om følgerne af krig og undertrykkelse i vor tid

Digtsamlingen Livsegnet handler om mennesker, der har fået udfordret deres tilknytningsforhold i livet. Hver enkelt har måttet finde en ny bestemmelse for deres sind og livsgerning, hvis ikke de inden betalte den dyreste pris.

Kristian Hother Sørensen har på nært hold oplevet de fysiske og mentale lidelser af krig og undertrykkelse for de mange skæbner i verdens brændpunkter og glemte hjørner. Digtsamlingen Livsegnet er et personligt vidnesbyrd om de - for det meste traumatiske - forsoningsprocesser, han har delt med modige mennesker i sit humanitære arbejde for Røde Kors, Red Barnet, EU og FN i de seneste årtier. I digtene ligger samtidig en fortolkning af en frembragt ondskab, som viser, at den har sin rod i andre dybere sammenhænge og har haft skæbnesvangre konsekvenser. Digtsamlingen fortæller også om spontan gæstfrihed og hjælpsomhed i mørket, når mennesker mødes.

Der er i noterne sidst i digtsamlingen givet baggrundskommentarer til de udtrykte billeder og følelser i hvert af de 36 digte.

Yderligere information fås hos Forlaget Underskoven, tlf. 33 15 05 15.

Med venlig hilsen

Forlaget Underskoven


Kristian Hother Sørensen har i det meste af sit liv skrevet digte, når mødet med det umålelige og det overvældende skulle finde en form. Livsegnet digtene er udkommet i kølvandet af et travlt arbejdsliv, nu da de barske og ofte traumatiserende oplevelser er kommet så meget på afstand, at digtene har fundet deres endelige form.


”Der findes øjeblikke i livet, hvor noget åbenbarer sig for én. Når det sker for mig, er det ikke så meget i selve handlingen med et andet menneske eller i naturoplevelsen, som det er i eftertanken af det overvældende i oplevelsen.”


Formand for de europæiske ungdomsfællesråd (CENYC) 1975-77

Cand.polit. og økonom i Danmarks Nationalbank 1978-83

Vicegeneralsekretær for Dansk Røde Kors 1983-88

Generalsekretær for Red Barnet 1989-93

Afdelingsleder i FN’s Udviklingsprogram (UNDP) 1994-1998

Leder af Dialogue Development med internationale rådgivningsopgaver 1998-2020

Ekstern lektor på DIS og CBS og forfatter af fagbøger


”Kristian Hother Sørensen sætter ord på de lidelser, som uhyrlighedernes ofre under de seneste årtiers omvæltninger har haft og stadig har. Og som de oftest ikke selv formår at skildre. Samtidig inddrages den smerte, som udådens vidner må føle og bære med sig til evig tid.”

- Tove Jelshøj, psykolog

”En lavmælt og skarpt sanset digtsamling, der yder den alvorlige tematik retfærdighed.”

- Thyge Svenstrup, dr. phil.

”Verden kan være ubeskrivelig grusom, men har også ofte håb. Jeg ser skønhed og grusomhed malet med impressionistiske penselstrøg. Stor oplevelse.”

- Sebastian Swane, ledende overlæge i psykiatri


Kristian Hother Sørensen

ISBN: 978-87-971080-0-0

Bogen er på 128 sider og udkommer d. 23. april 2021
Pris: 249 kr.
Bestilling hos underskoven.dk og hos alle landets boghandlere
Bogen er også udgivet som ebog og lydbog

Kontakt forlaget@underskoven.dk for anmeldereksemplar.

Kontaktperson:

Forlaget Underskoven

33150515

forlaget@underskoven.dk

Afsender:

Forlaget Underskoven

Store Kirkestræde 1
1073 København K

33150515

forlaget@underskoven.dk

https://www.underskoven.dk/