Ny bog af Elif Shafak: Arkitektens Lærling

26. september 2017   |   Forlaget Underskoven  |  Flere pressemeddelelser

Den nyeste danske oversættelse af den tyrkiske prisbelønnede og populære forfatter Elif Shafaks romaner.

”Der var seks af os: Mesteren, lærlingene og den hvide elefant. Vi byggede alting sammen. Moskeer, broer, koranskoler, karavaneserailer, fattiggårde, akvædukter. Jeg
tænker på Istanbul hver eneste dag. Nu om stunder går folk nok over moskeernes
gårdspladser uden at vide noget, uden at se noget. De formoder sikkert at bygningerne omkring dem har været der helt siden Noahs dage. Men det var de
ikke. Det var os der rejste dem: Muslimer og kristne, håndværkere og galejslaver, mennesker og dyr, dag efter dag. Men i Istanbul har man let ved at glemme.”

 

Arkitektens Lærling af Elif Shafak er en storslået fortælling fra Istanbul, centrum i Det Osmanniske Rige. I 1540 kommer den 12-årige elefanttæmmer, Jahan, til Istanbul. Han passer den kloge elefant, Chota, og falder for sultanens smukke datter, Mihrimah. Den store chefarkitekt, Mester Sinan, tager ham under vingerne, og sammen (med Chota) bygger de nogle af verdens mest fantastiske bygningsværker.

Arkitektens Lærling er en smuk og uforglemmelig fortælling om kunst og frihed, om konflikten mellem videnskab og fundamentalisme. Om rå magt og kærlighed og venskab.

 

Anmelderne skriver:

"Shafaks hidtil mest ambitiøse roman, hendes bedste - generøs og fantasifuld", The Independent
"En imponerende præstation", The New York Times
"Pulserende, frisk og fuld af liv", The Washington Post

 

Elif Shafak blev født i 1971 i Frankrig og bor nu i London og Istanbul. Hun er prisbelønnet som forfatter og den mest læste kvindelige forfatter i Tyrkiet. Hun skriver både på tyrkisk og på engelsk. Arkitektens Lærling er oversat til dansk fra den originale engelske tekst. Hendes bøger er foreløbigt oversat til 47 sprog. Elif Shafak inspireres både af vestlige og østlige fortælletraditioner, romanerne afspejler hendes interesse for historie, filosofi og politik. Elif Shafak er dybt engageret i Tyrkiets politiske udvikling og anses for en af de mest betydningsfulde kommentatorer.

Arkitektens Lærling er udgivet med støtte fra Statens Kunstfond.

Elif Shafak har tidligere udgivet Barstarden fra Istanbul og Ære på dansk hos samme forlag.

 

 

Elif Shafak: Arkitektens Lærling

ISBN: 978-87-93610-14-9
Bogen er på 500 sider og udkommer d. 6. oktober 2017
Pris: 349 kr.
Bestilling hos underskoven.dk og hos alle landets boghandlere

Kontakt forlaget@underskoven.dk for anmeldereksemplar.

Kontaktperson:

Forlaget Underskoven

33150515

forlaget@underskoven.dk

Afsender:

Forlaget Underskoven

Store Kirkestræde 1
1073 København K

33150515

foralget@underskoven.dk

http://underskoven.dk