Ny bog: Min Fars Gevær

24. september 2009   |   Forlaget Underskoven  |  Flere pressemeddelelser

Hiner Saleems erindringer: "Min Fars Gevær"


Ny bog:
Min Fars Gevær


Hiner Saleem fortæller i Min Fars Gevær gennem den unge Azad om sine erindringer og opvækst i et samfund præget af krig og utryghed. Før Ba’ath-partiet overtog styret i Irak, var den unge Azads barndom glad og ubekymret. Det ændrer sig, da nogle mænd fra regeringstilhængernes milits arresterer og dræber hans fætter. Inden dagen er omme er 7 familiemedlemmer døde, og resten af familien flygter.

Bogen giver et indblik i kurdernes prøvelser under Sadam Husseins regime og tegner et billede af den rodløshed, der kendetegner det kurdiske folk. Drømmen om et forenet Kurdistan står stærkt i bogen, der tilfører et anderledes og fængende perspektiv til dagens debat om Irak.

Hiner Saleem (1964) er født og opvokset i Irak. Som 17-årig flygtede han til Italien, hvor han færdiggjorde sin skolegang og gik på universitetet. Senere flyttede han til Frankrig og påbegyndte sin karriere som filminstruktør. Han har med stor succes skildret det kurdiske folk på lærredet, og hans film Vodka Lemon (2003) har vundet en række internationale priser, blandt andet San Marco-prisen på filmfestivalen i Venedig.

Min Fars Gevær indgår i Forlaget Underskovens serie af bøger, Det Brogede Bibliotek, der har til formål at udvide forståelsen for mellemøstlige kulturer og udtryksformer.
Min fars gevær er udgivet med støtte fra Kunstrådets Litteraturudvalg.

Med venlig hilsen
Annette Berg

Fakta:
Hiner Saleem: Min Fars Gevær
Oversat af Marianne Madelung
Forlaget Underskoven
147sider
ISBN: 978-87-92259-20-2
Vejl. Pris: 199,-
Udkommer: 9. oktober 2009
Kan købes i alle boghandlere

Kontaktperson:

Tom Ahlberg

33 15 05 15

forlaget@underskoven.dk

Afsender:

Tom Ahlberg

Frederiksberggade 30
1459 København K

33 15 05 15

forlaget@underskoven.dk

http://www.underskoven.dk/