(Ny bog) Lad stilheden gribe dig

22. oktober 2014   |   Forlaget Mindspace  |  Flere pressemeddelelser

Vil du styrke din indre ro og handlekraft til glæde for dig selv og andre?

I de sidste 15 år har Nikolaj og Didde Flor Rotne undervist i mindfulness og været “brobyggere” mellem kloster- og visdomstraditioner og et engageret samfundsliv i Vesten med karriere, parforhold og familieliv. 


Fuglen i hånden viser forfatterparret, hvordan man kan gå fra fortravlethed, utilfredshed og halvhjertethed til at opbygge et liv med større glæde, fokus og fortrolighed med stilheden. Ved at trække på deres egne historier fortæller de, hvordan man kan undgå at miste forbindelsen til sig selv og gøre en forskel i verden, uden at brænde ud.

 

Dette er en inspirerende og poetisk vejviser til, hvordan og hvorfor mindfulness som livsindstilling skaber praktisk visdom og glædesfyldt handlekraft, der kan anvendes direkte i en moderne hverdag.

 

”Det gør mig glad at læse denne bog. Vi mediterer ikke bare for os selv, men for at udvikle et mere åbent hjerte og et større overskud, der sætter os i stand til at bringe glæde til andre og gøre en forskel i verden, uden at brænde os selv ud. De to forfattere fortæller ærligt og engageret om deres egen søgen og udviklingsproces, så enhver oprigtigt søgende kan spejle sig i det.”

— Fra forordet af Svend Trier, meditationslærer, forfatter og leder af Quantum Seminars

 

Om forfatterne

Forfatterparret har flere bogudgivelser bag sig,senest Everybody Present som er blevet anerkendt af førende eksperter i USA.

 

"Nikolaj og Didde er mindfulness-pionerer, der viser, hvordan man lever et liv i større glæde og frihed." 

-Professor i filosofi og zenlærer David R. Loy

 

FAKTA OM BOGEN

Fuglen i hånden. En vejviser til indre ro og handlekraft

Af Didde Flor Rotne & Nikolaj Flor Rotne

216 sider

ISBN (trykt bog): 978-87-92542-51-9

Pris: 298kr.

ISBN (e-bog): 978-87-92542-52-6

Pris: cirka 208 kr.

Udkommer: 27. oktober 2014

Kontaktperson:

Marianne Kølle

26168481

kontakt@forlagetmindspace.dk

Afsender:

Forlaget Mindspace

Ryesgade 77 th.
2100 København Ø

26168481

kontakt@forlagetmindspace.dk

http://www.forlagetmindspace.dk