Ny bog: Krigen mod Ægrøverne

11. januar 2019   |   Forlaget Underskoven  |  Flere pressemeddelelser

I "Krigen mod Ægrøverne" opsluges læseren i et dystopisk samfund fyldt med frygt og mistro, hvor overlevelse må være den højeste prioritet.

"Der er så meget i vores fortid, som vi ikke kan forklare på den måde. Og der er så meget, vi efterhånden ved om dem der gik forud for os, og dem der kunne være gået forud. Tiden er ikke en ret linie, men nok snarere et stort netværk i mange dimensioner. Det mente de også, men fandt de ud af om netværket er stabilt?”

Hvordan ville verden se ud, hvis den ikke var blevet ramt af en stor meteorit for 65 millioner år siden? Ville nogen andre sidde på menneskenes plads i dag? Ville deres kultur ligne vores? Og hvad hvis de blev klar over vores eksistens i en parallel-verden til deres egen?

I "Krigen mod Ægrøverne" oplever vi en verden, der både ligner vores og så alligevel langt fra. Hvor alle er indrangeret i et strengt status-hierarki, og hvor ledere, når de skønner det nødvendigt, kan få uduelige undergivne aflivet. Hvor lægevidenskab ikke er særligt højt udviklet, simpelthen fordi det ikke betaler sig, men hvor man på den anden side arbejder stærkt med rum- og tidsrejser for at finde veje til at undgå konsekvenserne af en truende istid.

En dag bliver man klar over, at der et andet sted i rumtiden er nogen andre intelligensvæsener, os, der forsøger sig med noget lignende....


Tom Schiøtte: Krigen mod Ægrøverne

ISBN: 978-87-93610-84-2

Bogen er på 223 sider og udkommer d. 4. januar 2019

Pris: 190

Bestilling hos underskoven.dk og hos alle landets boghandlere

Kontakt forlaget@underskoven.dk for anmeldereksemplar?


Kontaktperson:

Forlaget Underskoven

33150515

forlaget@underskoven.dk

Afsender:

Forlaget Underskoven

Store Kirkestræde 1
1073 København K

33150515

forlaget@underskoven.dk

www.underskoven.dk