Ny bog: I enkedronningens køkken på Amalienborg

20. marts 2012   |   Forlaget Underskoven  |  Flere pressemeddelelser

Hans Andersen: I enkedronningens køkken på Amalienborg
ISBN: 978-87-92824-40-0
116 sider
Vejledende pris 189,-
Forlaget Underskoven
Udkommer d. 30. marts 2012
Kan købes hos alle boghandlere eller bestilles på www.underskoven.dk

I enkedronningens køkken på Amalienborg 

Da Frederik VIII blev konge i 1906, blev det foreslået, at der skulle findes en fransk chefkok. ”Nej”, sagde Kongen, ”jeg vil beholde mine damer!” Og således blev det. Hans køkkenbestyrerinder fra kronprinsdagene, frøknerne Jensen og Bøgballe fortsatte, og efter hans død stod de for Enkedronning Louises køkken og lavede maden både til de daglige fem-seks retters menuer og til de store tafler i Frederik VIII’s Palæ. Bistået af et stort personale og altid med to køkkenelever, som således lærte finere madlavning efter gamle danske traditioner.

Bogen bygger på tre af disse elevers erindringer, opskrifter og optegnelser fra 1916-1918. De kom fra gårde på Fyn, mødte en forunderlig verden, lærte at lave Cumberlandsauce, Sneppesouffle og Budding Royale, og de fik en oplevelse for livet i det gamle palæ, som nu er bolig for kronprins Frederik og kronprinsesse Mary. Om palæets historie, om kongelig mad og om herskab og tjenestefolk for 100 år siden handler denne bog.

Hans Andersen, født i 1932 på Emtekærgaard på Fyn, er journalist, teater- og litteraturanmelder og var i 25 år kulturredaktør på Jyllandsposten. Medstifter af Karen Blixen Selskabet, medlem af De Bangske Morgenmænd, har skrevet om Karen Blixen, ”Herman Bang og journalistikken” og ”Teater, Liv og Kunst” om Århus Teaters historie. 

Yderligere informationer fås hos Forlaget Underskoven, tlf. 33 15 05 15

Kontaktperson:

Emilie Fuglsang

33 15 05 15

forlaget@underskoven.dk

Afsender:

Emilie Fuglsang

Store Kirkestræde 1
1073 København K

33 15 05 15

forlaget@underskoven.dk

http://www.underskoven.dk