Ny bog: Forgæves elskede (digte)

30. september 2013   |   Forlaget Underskoven  |  Flere pressemeddelelser

Jørgen Hunosøe (f. 1939) er mag.art. i nordisk litteratur og har tidligere været ansat som ledende redaktør ved Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs skønlitterære afd. Han har bl.a. udgivet Sophus Claussens Samlede Lyrik I-IX:2 (1984) og en bog om samme forfatter: Gift med den sidste engel? (1994). Udover digte i tidsskriftet Hvedekorn er Forgæves elskede hans debut som skønlitterær forfatter.

Forgæves elskede er på sæt og vis en episk tekst, der beskriver ret meget af et liv spændt ud mellem en større eros' søgen opad mod såkaldt højere bevidsthedslag og en mindre eros' søgen hen mod tilfredsstillelse.
Kan disse modsætninger forenes? Himmel eller helvede? Eller et liv midt i mellem? Fortælleren har vist en side, som har med borgerligt ombud at gøre: ægteskab, børn, arbejde og – ak, penge. Dr. Jekyll prøver altså at opfylde loven som alle andre alvorsmænd. På den anden side har Mr. Hyde altid haft en stor og sort lyst til at udtrykke sig i fantasiens baner. De to sider har makkerparret haft svært ved at harmonisere. Godt, det prøver de nu. Hjulpet af den kære måne.


Jørgen Hunosøe: Forgæves elskede

ISBN 9788792974235
Bogen er på 68 sider og udkommer 15.10.2013 på forlaget Elefanthuset.

Bestilling: www.forlagetelefanthuset.dk og hos boghandlerne - Pris: 125,-

Kontaktperson:

Tom Ahlberg

33 15 05 15

forlaget@underskoven.dk

Afsender:

Tom Ahlberg

Store Kirkestræde 1
1073 København K

33 15 05 15

forlaget@underskoven.dk

http://www.underskoven.dk