Ny bog: Bedre end best practice. Hvordan behandlingen af psykiske lidelser kan blive bedre

14. januar 2020   |   Forlaget Mindspace  |  Flere pressemeddelelser

Der bruges store ressourcer på at hjælpe mennesker, der lider psykisk. Men hvor meget hjælper det egentlig? Hvad siger de mennesker, vi skal hjælpe, om det, der er vigtigt for dem? Hvad kan vi lære?

Birgit Valla tager i denne bog fat på sådanne spørgsmål og giver optimistiske løsninger på, hvordan vi kan gøre psykiatrien bedre. Det at få tilbagemeldinger fra dem, der modtager hjælp, er essentielt. Og det at finde ud, hvad vi skal gøre med denne feedback, er mindst lige så vigtigt. På den måde kan vi forbedre os som terapeuter og som psykisk sundhedsvæsen.


Lyt til det, folk fortæller, opsøg ny viden, øv dig, og find modet til at gå nye veje. Potentialet for forbedring er enormt.


Birgit Valla beskriver i Bedre end best practice, hvordan hun fra grunden har skabt et nyt psykisk sundhedstilbud i Stange kommune i Norge, baseret på feedback-informerede tilgange og deliberate practice.


I kapitlerne skildres en mesterlig terapeuts opdagelsesrejse, hendes samtaler med fremtrædende forskere, forfattere, tidligere klienter og informative erfaringer udenfor psykoterapi. Rige caseeksempler på successer og ’succesfulde fejltagelser’ væves ind i fortællingen for at  illustrere, hvilke praktiske færdigheder, der er nødvendige for at blive en virkelig dygtig og effektiv terapeut og kommunal tjeneste.


FAKTA

Bedre end best practice
Hvordan behandlingen af psykiske lidelser kan blive bedre

Af Birgit Valla

304 sider
Isbn (trykt bog): 978-87-93535-46-6
Pris: 250 kr.
Isbn (e-bog): 978-87-93535-47-3
Pris: cirka 175 kr.
Udkommer 14.1.2020

Kontaktperson:

Marianne Kølle

26168481

info@pressesystemet.dk

Afsender:

Forlaget Mindspace

Ryesgade 77 th.
2100 København Ø

26168481

kontakt@forlagetmindspace.dk

http://www.forlagetmindspace.dk