Ny SFU-formand vil give den borgerlige kulturkamp smæk

23. april 2011   |   SF Ungdom  |  Flere pressemeddelelser

22-årige Gry Poulsen fra København er blevet valgt som ny landsformand for SF Ungdom. Hun blæser fra starten til modangreb mod de borgerlige kulturkæmpere.

 Danmarks største ungdomsparti, SF Ungdom, holder i øjeblikket landsmøde på Høje-Taastrup Gymnasium. De 300 deltagere har netop valgt en ny daglig ledelse. Som landsformand er valgt Gry Poulsen på 22 år fra København. ”Højrefløjens smagsdommere har alt for længe fået fri bane til at opdrage danskerne til at være sig selv nærmest, og nu er der for alvor brug for en ny rød kulturkamp, der kan sætte ansvaret for fællesskabet på dagsorden. Jeg vil give den borgerlige kulturkamp smæk og tage kampen op med de blå smagsdommere,” udtaler Gry Poulsen. ”VK-regeringens kulturkamp gik ud på at give individet frihed, men i praksis har den gjort det modsatte: Nu skal man stå sig selv nærmest. Når de forsøger, at privatiserer sundhedsvæsnet ad bagdøren og udsulter den offentlige velfærd nedbrydes fællesskabet. De gør danskerne til forbrugere frem for borgere. Vi på venstrefløjen skal ikke overlade kampen om danskernes hjerter og hjerner til højrefløjens længere,” fortsætter den nyvalgte SFU-formand. "De borgerlige smagsdommere skal ikke dominere det kommende årti, som de gjorde i 00'erne: Ultraliberalisterne i CEPOS og Liberal Alliance belærer os om, at den eneste vej ud af krisen er mindre fællesskab og mere ulighed. Og de nationalromantiske kræfter omkring Dansk Folkeparti opdrager danskerne til at glemme de reelle klasseforskelle i samfundet. De kræfter skal have kamp til stregen!” ”Konkret foreslår vi blandt andet et opgør med at kunne shoppe rundt i velfærdsydelser ved afskaffelsen det frie skolevalg og stærkere forældreinddragelse i folkeskolen,” afslutter Gry Poulsen, som kan kontaktes på mobil 22 27 50 09 for supplerende udtalelser. Gry Poulsen afløser 23-årige Pelle Dam som landsformand for SF Ungdom.|br||br|Fakta om SFU’s nye landsformand|br|
  • Gry Poulsen er 22 år og er vokset op i Birkerød, men bor i København
  • Læser international økonomi og politik på Copenhagen Business School (CBS)
  • Formand Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) i 2007/2008
  • Koordinator for ungdomsindsatsen under velfærdsprotesterne i 2007
  • I SF Ungdoms daglige ledelse får Gry Poulsen selskab af 21-årige Maria Alina Wedø fra Hillerød og 22-årige Sofie Seidenfaden fra Maribo.
SF Ungdom er Danmarks største ungdomsparti med over 3000 medlemmer og afdelinger og kampagnebastioner i hele landet.

Kontaktperson:

Gry Poulsen

22 27 50 09

gry@sfu.dk

Afsender:

SF Ungdom

Blegdamsvej 24A
2200 København N

35 36 17 77

sfu@sfu.dk

http://www.sfu.dk