Når affald reducerer affald

21. september 2020   |   Fabrikators  |  Flere pressemeddelelser

Ja det kan lyde mærkeligt, men faktisk passer det. For nu bliver gamle fiskenet og reb lavet om til nye relevante produkter, f.eks en smart og praktisk vaskeskraber, der kan hjælpe os med at sortere madaffald i køkkenvasken på en nem og hygiejnisk måde. Således reducere mængden af dagrenovation og brugen af køkkenrulle.

”Alle der har en opvaskebørste burde have en vaskeskraber”. Så klar er skuespiller Nicolaj Kopernikus i mælet efter at hans populære vaskeskraber netop nu er kommet på markedet  i en miljøvenlig version lavet af plast fra gamle fiskenet og reb. Obligatorisk sortering af madaffald er efterhånden nået ud til alle kommuner, da affaldet kan bruges til at lave energi og derved reducere vores CO regnskab fra husholdningen. Hele 3 % kan det på sigt blive til om året og energien herfra er særlig god, da den nemt kan lagres og bruges efter behov. Men det skal være nemt at sortere madrester så alle kommer med. De fleste kender sikkert til en vask fyldt med skrald og affald i køkkenet. Resterne fra morgenmaden, skræller, melonkerner eller det sidste af pastaretten har for vane at ryge ned i vasken når det skal gå stærkt med madlavningen eller der skal ryddes op. Alle har deres egen teknik herfra. Nogle bruger hænder og fingre, andre bruger plastikposer,  opvaskekluden og næsten alle bruger køkkenrulle til sidst.

Men nu kan du spare papiret, besværet og være med til at vi ikke lander mere plast i verdenshavene end der allerede er.

”Selvom det er et lille bidrag er det er fantastisk,  at vi nu sammen med en dansk pionervirksomhed er lykkedes med at lave en endnu bedre of fleksibel vaskeskraber af gamle fiskenet og reb, der ellers er svære at bortskaffe, fortsætter Kopernikus ”. Gamle fiskenet og reb egner sig nemlig ikke til forbrænding  og kan derfor ende på lossepladser eller steder der er endnu værre, men det har et Vestjysk selskab lavet om på ved at genbruge udtjente remedier fra fiskeindustrien,- så på den måde er den gode historie at gammelt affald nu med til at reducere mængden af nyt.

Vaskeskraberen Scrape koster 35.- og kan købes i dagligvarehandlen, bla a Rema 1000

Virksomheden der omdanner fiskenet, garn og reb hedder Plastix og producerer i Lemvig.

Mere information fra Fabrikators på 60855678, eller info@fabrikators.com