Nordjysk familie udvalgt blandt 1.000 ansøgere fra hele landet

17. juni 2014   |   Husqvarna  |  Flere pressemeddelelser

Familien Nijland-Gjerrild fra Aalborg har fået et nyt medlem af familien. William kalder de den robotplæneklipper, som familien foran knap 1.000 ansøgere har været så heldige at få stillet gratis til rådighed af Husqvarna denne sommer. Flere ting overrasker familien.


”Græsplænen ser altid nyklippet ud, mælkebøtterne er forsvundet, og vi undgår irritationen over, at græsset nu igen skal klippes. For det bedste af det hele er, at vi ikke selv behøver at gøre noget for at bevare den smukke plæne. Vi kan bare hygge os med børnene,”
fortæller Jette Nijland-Gjerrild fra Aalborg om de første erfaringer med Husqvarnas robotplæneklipper, Automower®320. Hun og hendes familie er blevet udvalgt blandt næsten 1.000 ansøgere til at afprøve robotplæneklipperen denne sommer.

”Gennem mere end 20 år har vi udviklet robotplæneklippere og sparet haveejere mange timers arbejde. Vi vil gerne høre fra familierne selv, hvilken forskel det gør for dem, når Husqvarnas Automower® overtager græsklipningen,” forklarer Jakob B. Hansen, administrerende direktør for Husqvarna i DK.


Sparer tid og nedtoner græsallergi
Og en forskel gør Husqvarnas Automower® allerede for familien Nijland-Gjerrild. 

”Normalt ville vi bruge 1½ time om ugen på at slå græs – typisk i weekenden. I stedet kan vi nu lege med børnene, lave gør det selv projekter og bare slappe af. I en travl hverdag med arbejde og børn, føles det som et tiltrængt pusterum, at man ikke også skal bekymre sig om at få klippet græsset,” fortæller Jette.

”Det hjælper også på min mands græsallergi, at det ikke flyver op med græsklip, når han klipper plænen. Også børnene er glade for den lille robot, som min datter har døbt William. ’Er William hjemme?’ spørger hun ofte.” 


Plænen står tættere end nogensinde
Familien Nijland-Gjerrild er overraskede over, hvor let det har været at få en Automower® til at overtage græsklipningen. 

”Den lokale leverandør kom en dag og lagde kabler i plænen. 1½ time senere var robotten i gang. Vi indstillede selv i hvilke tidsrum, vi gerne vil have den til at køre – faktisk helt uden at se i manualen. Den kører også sent om aftenen, for den er lydløs, så den generer ikke nogen,” fortæller Jette, der også mærker en markant kvalitetsforskel.  

”Plænen står tættere og grønnere end nogensinde. Den anden dag lå min mand og jeg på plænen, der føltes blød som et tæppe. Man kan se, at der vokser en masse nyt græs frem, ligesom når nyt hår vokser ud af hovedet. Det bliver godt nok slemt, når vi er færdige med prøveperioden,” slutter Jette.


Mød familien
Mød familien fra Aalborg på www.husqvarna.dk/familier. Her lægger familien løbende korte film ud, hvor de fortæller om, hvordan det går med robotplæneklipperen og plænen. 


Om Husqvarnas Automower®

Husqvarna var de første til at udvikle robotplæneklippere og har gennem mere end 20 år konstrueret et bredt udvalg af miljøvenlige robotter spændende fra små over store haver til professionelt brug. Automower®320 kom på det danske marked i år og er en af markedets absolut mest lydsvage med et lydniveau på blot 56 dB – svarende til en moderne, lydsvag opvaskemaskine. For yderligere information kontakt venligst Martin Rasmussen, tlf. 7026 4770.