NY ROMAN: En fornuftig pige - jeg er dronning af et andet Danmark

16. december 2016   |   Forlaget Underskoven  |  Flere pressemeddelelser

Ny poetisk, spændende og dragenede roman af Tage Siboni om familie, historie og identitet.

Men det var som om Irene bar på en stor rygsæk fra et langt og krigerisk og forfærdeligt århundrede. Hun forblev altid tro mod ånden fra 68, som om den der hippieagtige tro på fred og kærlighed og på de skøre og svage eksistensers leveberettigelse var det eneste værn mod et forfærdeligt stort mørke af barbari og åndeløshed, håbløshed. Engang, da vi var voksne, sagde hun til mig:
- Husk Ælle, der er nøjagtigt 25 år fra 1943 til 1968. (side 21)

 

I En fornuftig pige – jeg er dronning af et andet Danmark følger vi den danske kvinde Ellen og hendes jagt efter familiens historie, navnlig moderen Mariams historie, der af 2. verdenskrig er blevet spredt og splintret mellem Danmark, Amerika og Jerusalem.

I bogen tegner sig spor fra besættelsens tid, der trækker tråde ud til de efterfølgende generationer. Disse tråde fra krigen har langtrækkende konsekvenser, der kommer til udtryk på forskellig vis i romanens karakterer. Særligt giver skildringen af Ellen og hendes storesøster et poetisk billede af hvordan historien, tiden og arven man fødes ind i er med til at forme os som individer.

En fornuftig pige – jeg er dronning af et andet Danmark er en spændende, poetisk og medrivende bog, skrevet af Tage Siboni (f. 1959) der i det daglige arbejder som advokat i Wier og Siboni Advokater, Frederiksberg.

 

Tage Seboni: En fornuftig pige - jeg er dronning af et andet Danmark
ISBN: 978-87-93382-85-5
ISBN ebog: 978-87-93299-60-3
Bogen er på 442 sider
Bogen udkommer d. 13. januar 2017
Pris: 199 kr, 49 kr (ebog)
Bestilling hos underskoven.dk og hos alle landets boghandlere

Kontakt forlaget@underskoven.dk for anmeldereksemplar og yderligere information 

Kontaktperson:

Tom Ahlberg

33 15 05 15

forlaget@underskoven.dk

Afsender:

Tom Ahlberg

Store Kirkestræde 1
1073 København K

33 15 05 15

forlaget@underskoven.dk

http://underskoven.dk