Midtjysk familie udvalgt blandt 1.000 ansøgere fra hele landet

17. juni 2014   |   Husqvarna  |  Flere pressemeddelelser

Familien Gam fra Aarhus har fået et nyt medlem af familien. Robert kalder de den robotplæneklipper, som familien foran knap 1.000 ansøgere har været så heldige at få stillet gratis til rådighed af Husqvarna denne sommer. Flere ting overrasker.


”Græsset står grønt og frodigt og er tættere end nogensinde. Og hver gang jeg kigger på plænen, står den som nyklippet – uden at jeg har gjort noget ved den. For den klarer Robert, som vi kalder robotplæneklipperen,”
fortæller Søren Gam fra Aarhus om de første erfaringer med Husqvarnas robotplæneklipper, Automower® 320. Han og hans kone er blevet udvalgt blandt næsten 1.000 ansøgere til at afprøve robotplæneklipperen denne sommer.

”Gennem mere end 20 år har vi udviklet robotplæneklippere og sparet haveejere mange timers arbejde. Vi vil gerne høre fra familierne selv, hvilken forskel det gør for dem, når Husqvarnas Automower® overtager græsklipningen,” forklarer Jakob B. Hansen, administrerende direktør for Husqvarna i DK.


Ingen dårlig samvittighed

Og en forskel gør Husqvarnas Automower® allerede for Søren Gam og hans hustru Karen.

”Vi kunne slet ikke få armene ned, da vi fik at vide, at det var os, der skulle afprøve Husqvarnas robotplæneklipper denne sommer. Vi har aldrig vundet noget før. Og det føles virkelig som at have vundet. Vi plejer at diskutere, hvem der skal klippe græsset, når vi kommer hjem fra sommerhus søndag aften – og have dårlig samvittighed, når græsset igen er vokset for langt. Men nu klarer Robert den – upåklageligt og uden at forstyrre nogen. Og så er mosset i plænen helt forsvundet,” fortæller Søren, der ikke er meget for, at robotplæneklipperen kun er til låns denne sommer. 

”Man bliver let afhængig af sådan en robot. Det er befriende at slippe for det noget trivielle, men nødvendige arbejde med at klippe græsset. Så jeg kunne godt forestille mig, at Robert ikke får lov til at flytte hjemmefra,” slutter Søren Gam.


Mød familien

Mød familien fra Holte på www.husqvarna.dk/familier. Her lægger familien løbende korte film ud, hvor de fortæller om, hvordan det går med robotplæneklipperen og plænen. 


Om Husqvarnas Automower®
Husqvarna var de første til at udvikle robotplæneklippere og har gennem mere end 20 år konstrueret et bredt udvalg af miljøvenlige robotter spændende fra små over store haver til professionelt brug. Automower®320 kom på det danske marked i år og er en af markedets absolut mest lydsvage med et lydniveau på blot 56 dB – svarende til en moderne, lydsvag opvaskemaskine. For yderligere information kontakt venligst Martin Rasmussen, tlf. 7026 4770.