Masser af påskesjov på Gavnø Slot i påskeferien

19. marts 2013   |   Gavnø-Fonden  |  Flere pressemeddelelser

Jagt efter æg gemt i slotsparken, farvelægning af søde påskeharer og flotte påskeæg, gækkebreveklip, sjove gækkevers..

Fra lørdag den 23. marts byder Gavnø Slot dagligt på masser af påskesjov for børn i alle aldre

Påskeharen har gemt et ukendt antal hønseæg i slotsparken, som skal findes. Alle ægbærer hvert et bogstav og kan du gætte det hemmelige “kodeord” vinder du et æg i dejlig chokolade.

De kreative kan farvelægge flotte påskeharer og påskeæg. Vintergækker titter frem i slotsparken og venter bare på at blive sød pynt på de flotte gækkebreve med klassiske sjove gækkevers.

Sørøverland er klar til at blive indtaget af små pirater og prinsesser.

Slotsbryggeriet slår portene op
I anledning af påsken byder Slotsbryggeriet på nye smagsvarianter og årets påskebryg.

Nyd det spirende forår og indtag en dejlig påskefrokost midt i naturen ledsaget af  friskbrygget fadøl med vand fra kilden på Gavnø.

Åbningstider:
Lørdag, den 23. marts - Mandag, den 1. april fra kl. 10 - 16.

 
For yderligere information kontakt venligst konference- og eventkoordinator Lene Olofsson Pedersen på tel 55 700 200 eller pr. mail lop@gavnoe.dk