Masser af nyheder på BOAT SHOW 2017

19. maj 2016   |   MESSE C Fredericia  |  Flere pressemeddelelser

2016 byder ikke på indendørs bådudstillinger i Danmark, så bl.a. X-Yachts, Reese Marin og Tempo Bådsalg ser frem mod Fredericia BOAT SHOW i februar/marts 2017

Selv om der er trekvart år til, er der allerede lagt op til et fantastisk BOAT SHOW i Fredericia i det tidlige forår 2017. Der er som bekendt ingen indendørs bådudstillinger i år, så der ses frem mod 2017 med forventning, fortæller blandt andre Tempo Bådsalg:

- Der er ingen tvivl om, at vi er mange, der sukker efter at komme afsted og præsentere vores spændende nyheder for det danske bådpublikum. Og omvendt glæder bådkøberne sig uden tvivl også, vurderer  indehaver Henrik Jørgensen.

Selv om Tempo Bådsalg er beliggende i Ishøj, er de tilbagevendende udstillere i Fredericia.
- BOAT SHOW er en flot og velfungerende udstilling, som  vi altid er glade for at deltage i. Desuden ligger 60-65 procent af vores omsætning i Jylland, så det er et perfekt forum for os at møde vores vestdanske kunder i, fastslår Henrik Jørgensen.
Tempo præsenterer tre Danmarkspremierer i Fredericia: En stor ny sejlbåd fra franske Jeanneau (Jeanneau 449), en Chris Craft 36 luksus motorbåd og en ny motorbåd fra norske Saga med modelnavnet 325.

Danmarks klart største bådproducent, X-Yachts i Haderslev, har også interessante nyheder med til Fredericia:
- Vi præsenterer blandt andet X4 fra vores nye X-modellinje, som går ind i spændet mellem vores performance- og cruisingserier. Det er en båd med et frisk og moderne look, og vi glæder os til at vise den frem, fortæller salgsdirektør Flemming Ancher.
X-Yachts viser også XP 44 og XC 45.
- Så har vi alle tre linjer repræsenteret i nogenlunde samme størrelse, og så kan publikum vurdere forskellene og drage deres konklusioner, konstaterer salgsdirektøren.

Reese Marin i Aabenraa ser også frem til BOAT SHOW:
- Vi er et internationalt firma, som er med på mange messer. Men vi ser altid frem til at komme til Fredericia, lyder det fra indehaver Henrik Reese.
Aabenraa-firmaet har også flere spændende nyheder med, blandt andet en motorbåd fra norske Marex og en sejlbåd fra tyske Dehler.
- To år er måske længe mellem indendørs udstillinger i Danmark. Til gengæld er fordelen så, at når der ER udstilling, så er der virkelig noget at komme efter for publikum, fastslår Henrik Reese.

Fredericia Boat Show arrangeres i samarbejde med Danboat – Søsportens Brancheforening – og finder sted den 24.-26. februar & 2.-5. marts 2017. Se mere på www.boatshow.dk.

• BILLEDTEKST: Både på motor- og sejlsiden bliver der mange nye og spændende bekendtskaber på Fredericia Boat Show 2017.

 

Kontaktperson:

Messechef Lars Søndergaard

75922566

ls@messec.dk

Afsender:

Messechef Lars Søndergaard

Vestre Ringvej 101
7000 Fredericia

75922566

messec@messec.dk

http://www.messec.dk