Marte Olsbu Røiseland skal døbe Fjord FSTR

02. juni 2021   |   Fjord Line  |  Flere pressemeddelelser

Fjord FSTR, Fjord Lines nye hypermoderne katamaran, døbes fredag på cruise-kajen i Kristiansand. Skibet tager over for HSC Fjord Cat på ruten mellem Hirtshals og Kristiansand. Det bliver en traditionel dåb med rundvisning om bord, som kan følges digitalt og det bliver tilgængeligt for alle som gerne vil se med.

  • Dåben af Fjord FSTR markerer en vigtig milepæl i Fjord Lines historie. Vi vil nu kunne tilbyde et helt nyt og mere miljøvenligt skib til alle vores gæster samtidig med at vi øger kapaciteten og dermed gør tilbuddet tilgængeligt for endnu flere. Søvejen til Norge har aldrig været kortere, siger Brian Thorsted Hansen, Koncernchef i Fjord Line
  • Træfsikker gudmor

    Alle som ønsker at blive mere kendt med det nye skib, og som ønsker at tage del i en vigtig udvikling for regionen, er velkomne til at se med digitalt når skibet bliver døbt. Dåben sendes direkte på Fjord Lines Facebook side og vil indeholde interviews, blandt andet med Marte Olsbu Røiseland og koncernchefen. Udover dette vil programmet bestå af en traditionel skibsdåb med flaskeknusning mod skroget og en digital rundvisning om bord.

    • Der er selvfølgelig ingen skibsdåb uden en gudmor, og vi er meget glade for at Norges nationalhelt Marte Olsbu Røiseland bliver gudmor til Fjord FSTR. Marte eksemplificerer på mange måder vores nye fartøj: Hun har tilknytning til Sydnorge, holder god fart og i lighed med overfarten til Kristiansand, byder hun på meget spændende. Det er selvfølgelig også vigtigt og trække frem, at hun er et ypperligt forbillede for både unge og voksne, siger Thorsted Hansen

    For skiskytten handler det også om bærekraft

    • Jeg er stolt over at være gudmor til Fjord FSTR og ser frem til at følge hende i årene som kommer. Fjord FSTR er ikke bare en god nyhed for de rejsende, men også en nyhed med betydning for miljøet. Varmere klima udfordrer vilkårene for vintersporten og det gør mig derfor ekstra glad, at mit gudbarn er med til at reducere CO2-aftrykket sammenlignet med forgængeren, siger Marte Olsbu Røiseland

    En åbning i takt med Corona-restriktionerne

    Fjord FSTR er en hypermoderne katamaran som kan tage op til 1200 passagerer, har tre serveringssteder og plads til 404 biler. Overfarten er på 2 timer og 15 minutter. Eftersom stadig flere dansker og nordmænd bruger el-biler, er der også installeret el-lade systemer om bord. Øget komfort, større taxfree-butik og et legeområde for børn er også en del af det opgraderede tilbud. Med Fjord FSTR kan Fjord Line nu også fragte tungtransport mellem Hirtshals og Kristiansand.

    • Nu venter vi kun på, at smittesituationen tillader gæster at rejse på ruten uden at de skal gå i karantæne. De som går med en opsparet rejselyst, kan glæde sig over, at vi starter op så snart, det kan lade sig gøre. Vi deler den spænding, som mange af vores gæster føler i forbindelse med lempelser i restriktionerne og udenlandsrejser. Vi glæder os til at være en brik i den rejse, som leder til mange fine ferieminder inden længe, siger Thorsted Hansen.

    Dåben kan følges digitalt fredag den 4. juni klokken 15.30 - https://go.fjordline.com/3uLrmfA»


    Fakta om katamaranen

    Motorkapacitet: 51.495 hk

    Antal knob: 37

    Længde: 109 meter

    Bredde: 30,5 meter

    Maks passagerer: 1200

    Maks antal biler: 404

    Overfartstid: 2 timer og 15 minutter


    Pressekontakt

    Kontakt: Brian Thorsted Hansen

    Telefon: + 45 20 35 13 39

    Om Fjord Line

    Fjord Line blev grundlagt i 1993 og er i dag Norges næst største færgerederi i international passager- og godstrafik mellem Norge, Sverige og Danmark med en markedsandel på 21 procent. Selskabet har fire skibe, opererer på fem færgeruter, ansat omkring 700 årsværk og transporterer årlig 1,4 millioner passagerer. I tillæg til passagertrafik tilbyder selskabet også fragt af nyttekøretøj og gods. Informationen gælder for selskabet før pandemien.

    Kontaktperson:

    Brian Thorsted Hansen

    +45 20 35 13 39

    presse@fjordline.com

    Afsender:

    Fjord Line

    Dalsagervej 9
    9850 Hirtshals

    +47 932 45 298

    trine.lise.woldbak@fjordline.com