MERE END 800 NYE DANSKE ØL I 2013

30. december 2013   |   Danske Ølentusiaster  |  Flere pressemeddelelser

Mere end 800 øl kandiderer til titlen som Årets danske Ølnyhed(er) 2013

Der er optimisme i bryggeribranchen, og det har bl.a. givet sig udslag i et rekordstort antal danske ølnyheder i 2013. I skrivende stund er der registreret 832 ølnyheder fra 109 danske bryggerier i løbet af 2013 - et imponerende antal, og mere end 2 danske ølnyheder hver eneste dag året igennem.

For femtende år i træk vælger medlemmerne af Danske Ølentusiaster gennem en afstemning på ale.dk Årets danske Ølnyhed(er) - delt op i to kategorier: op til 5,9 % og 6 % og over.

Ølnyhederne fordeler sig med 334 ølnyheder fra 90 bryggerier på op til 5,9 % ABV og 489 ølnyheder på 6 % ABV og derover fra 80 bryggerier.

Der afholdes to afstemninger fra 15. til 31. januar 2014, én for hver kategori De fem øl der får det højeste antal stemmer i hver kategori går videre til to afstemninger der løber hele februar måned 2014, og vinderne af hver kategori vil blive kåret som Årets danske Ølnyhed(er)

Gennemsnittet i kategorien op til 5,9 % er 5,0 %, og gennemsnittet i kategorien på 6 % og derover er 8,5 % - hvilket giver et samlet gennemsnit på lige over 7 %

Med så mange nye øl, synes valget af Årets danske Ølnyhed(er) at være en næsten uoverkommelig opgave, men med godt 9.000 medlemmer fordelt over hele landet er alle øl uden tvivl blevet smagt og vurderet af så mange at ingen øl risikerer at blive overset. Og de fem øl fra hver kategori der slipper gennem nåleøjet til de endelige afstemninger vil uden tvivl være de der har gjort størst indtryk. Disse ti bliver i februar smagt og bedømt af foreningens medlemmer ved utallige medlemsmøder landet over.

Resultatet af afstemningerne, der udpeger Årets danske Ølnyhed(er) 2013, offentliggøres på Danske Ølentusiasters Generalforsamling i Odense den 22. marts 2014

...listerne over de mere end 800 nye danske øl kan ses på http://www.ale.dk/index.php?id=9862

Yderligere oplysninger ved henvendelse Danske Ølentusiaster:

Kjeld Vang Lauritsen - kjeld.vang.lauritsen@ale.dk - tlf.: 40 42 21 91

eller

Anne-Mette Meyer Pedersen - anne-mette.meyer@ale.dk - tlf. 61 30 17 62

Kontaktperson:

Kjeld Vang Lauritsen

40 42 21 91

kjeld.vang.lauritsen@ale.dk

Afsender:

Kjeld Vang Lauritsen

Kirkeskovvej 1
4660 Store Heddinge

45 82 34 00

sekretariat@ale.dk

http://ale.dk