Lungekræft – hvad nu? Åbent møde i Aalborg

04. marts 2015   |   Patientforeningen Lungekræft  |  Flere pressemeddelelser

Patientforeningen Lungekræft inviterer alle interesserede – patienter, pårørende og andre med interesse for emnet - til åbent møde om lungekræft tirsdag den 17. marts 2015, kl. 17-20 hos Kræftrådgivningen i Aalborg.

Patientforeningen Lungekræft inviterer alle interesserede – patienter, pårørende og andre med interesse for emnet - til åbent møde om lungekræft. På mødet vil overlæge Tine McCulloch og reservelæge Helene Møller Nielsen fra Aalborg Universitetshospital fortælle om lungekræft og sammen med formanden for patientforeningen Lungekræft Lisbeth Søbæk Hansen besvare spørgsmål om sygdom og behandling, samt hvilke muligheder man som patient og pårørende har for hjælp og støtte under og efter et sygdomsforløb.

”Vi oplever, at rigtig mange patienter og pårørende går rundt og tumler med en masse spørgsmål, som de af den ene eller anden grund ikke har fundet svar på. Ved at afholde disse åbne møder, giver vi både patienter og pårørende mulighed for at komme og få svar på de spørgsmål, de har, eller blot lytte til andre i samme situations erfaringer, bekymringer og gode råde. Ingen spørgsmål er for små eller irrelevante, og ofte kan det være en stor lettelse at få dem stillet og for andre at høre, at man ikke er den eneste, der går rundt med uforløste spørgsmål, tanker og bekymringer, ” fortæller Lisbeth Søbæk Hansen.

Patientforeningen Lungekræft arbejder aktivt med at opstarte en nordjysk lokalafdeling i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse og en gruppe læger fra lungeafdelingen fra Aalborg Universitetshospital.

Mødet afholdes tirsdag den 17. marts 2015 kl. 17-20 hos Kræftrådgivningen i Aalborg, Stenstrupvej 1, 9000 Aalborg. Der bydes på smørrebrød og drikkevarer i forbindelse med mødet.

Deltagelse er gratis og skal meddeles til formand Lisbeth Søbæk Hansen på telefon 40 16 23 35 eller på mail info@lungekraeft.com senest 11. marts 2015.

Læs mere på www.lungekraeft.com

Kontaktperson:

Formand Lisbeth Søbæk Hansen

40 16 23 35

info@lungekraeft.com

Afsender:

Formand Lisbeth Søbæk Hansen

40 16 23 35

info@lungekraeft.com

http://www.lungekraeft.com/