Lingerimode i stor stil

04. august 2008   |   Lingeributikken  |  Flere pressemeddelelser

Sexet i sommervarmen

Der er stor fremgang i netsalget af pikant lingeri – og det er de store størrelser, der går flest af.
”Normalt må man som internetbutik forvente en vis nedgang i handelen, når sommervejret sætter så kraftigt ind, som vi har oplevet det i år,” fortæller Lingeributikken.dk’s indehaver Jens Brejl, ”men vi oplever tvært imod en fremgang.” Jens Brejl ved dog ikke, om fremgangen skyldes sommervarmen eller den almindelige udvikling i branchen.

Selvom der er økonomisk nedgang i samfundet generelt, viser Lingeributikken.dk’s salgstal, at kvinder stadig gerne vil have luksus inderst. I branchen forklarer man det med, at lækkert luksusundertøj godt nok koster mere end ”5 for 100”, men at det stadig ligger inden for de flestes økonomiske rækkevidde. ”Når der ikke er råd til nye designmøbler eller større biler, må man leve sin luksuslyst ud et andet sted, og netop undertøjet er jo nærværende hele tiden,” siger Jens Brejl.

Lingeributikken.dk, der lagerfører et bredt udvalg af kvalitetslingeri fra verdens førende mærker, mærker en stigende efterspørgsel af de helt store størrelser med adskillige X’er foran L’et. De store størrelser går nu til ca. 50% af kunderne. Og det er ikke kun de store piger selv, der køber ind – deres mænd og kærester står for ca. 35% af handelen. ”Mænd og store piger har måske det til fælles, at det kan være lidt svært og pinligt at handle undertøj i fysiske butikker. På nettet er det mere diskret – også fordi kunderådgivningen foregår pr. telefon eller mail,” mener Jens Brejl, der har drevet Lingeributikken.dk i tre år.

I de tre år har han oplevet en sand eksplosion i udbuddet af især stort lingeri. ”Kvinder vil tydeligvis ikke acceptere, at de ikke kan gøre sig lækre for sig selv og deres mænd, selvom de har født et par børn,” siger Jens, der i starten var mere interesseret i selve internethandelen end præcis det lækre undertøj. I mellemtiden har han lært en masse om, hvordan kvinder tænker inderst inde.

”For eksempel er mange gravide kede af at måtte undvære deres yndlingsundertøj i forbindelse med, at brysterne vokser. Her er den særlige BH-forlænger genial. Den øger simpelt hen BH-ens brystmål med det ønskede antal centimeter,” forklarer han.

Nu hvor forretningen er nået ordentligt op i omdrejninger ligger fokus på udvikling. I de næste år vil Lingeributikken.dk gå på jagt efter nye eksklusive undertøjsmærker især i USA, hvor udviklingen er lidt længere fremme end herhjemme. Årets nye tiltag er, at de helt store BH-skåle er kommet med i sortimentet.

”Jeg ved ikke, om folk får større barme, eller om de store piger blot er blevet bedre til at finde os,” siger Jens Brejl og slutter: ”Det eneste, vi mangler i en sommer som denne er badetøj, men det har vi faktisk planer om at tage ind i sortimentet næste år”


Fakta:
Lingeributikken.dk forhandler
-      Pikant lingeri i alle størrelser
-      BH’er i alle skålstørrelser
-      Sæsonbetonet lingeri, f.eks. til jul
-      Brudelingeri
-      Særlige kostumer
Store størrelser står for ca. 50% af salget.
65% af kunderne er kvinder (35% mænd)


Yderligere oplysninger:

Jens Brejl
Lingeributikken
kontakt@lingeributikken.dk
tlf: 22 33 39 37

Kontaktperson:

Jens Brejl

22 33 39 37

kontakt@lingeributikken.dk

Afsender:

Lingeributikken

http://www.lingeributikken.dk