Ledernes indkomst stikker af: Dobbelt så stor fremgang som andre lønmodtagere

15. maj 2021   |   Tænketanken Cevea  |  Flere pressemeddelelser

Uligheden mellem forskellige grupper af lønmodtagere er vokset markant i de seneste 25 år. Ledernes disponible indkomst er steget dobbelt så meget som de øvrige grupper på arbejdsmarkedet. Samtidig sakker ufaglærte og faglærte bagud i indkomstudviklingen. Hvis uligheden ikke var vokset, ville ledernes indkomst være 139.758 kr. mindre i 2019.



Lederne, der ligger øverst i lønhierarkiet, har oplevet en indkomststigning, der er over dobbelt så stor som gennemsnittet blandt andre lønmodtagergrupper. Samtidig sakker asfaltarbejderen og rengøringspersonalet efter den gennemsnitlige udvikling. Det her er endnu et eksempel på, hvordan uligheden konkret bider sig fast i Danmark.  udtaler direktør i Tænketanken Cevea, Asbjørn Sonne Nørgaard. 

Ceveas analyse viser, at mens den gennemsnitlige disponible indkomst er steget med 41 % fra 1994 til 2019, er den disponible indkomst for lønmodtagere med ledelsesansvar steget med 83%. Den disponible indkomst for lønmodtagere, der har arbejdsopgaver, som ufaglærte eller faglærte typisk varetager, er kun steget med henholdsvis 32-35 pct. - og sakker altså dermed bagud i forhold til den gennemsnitlige udvikling. 

Der var forskel på indkomsten allerede i 1994, men hvis uligheden ikke var steget, og fremgangen i den disponible indkomst havde været ens siden 1994så ville de disponible indkomster se meget anderledes ud i dag. Ledernes indkomst ville i 2019 være 139.758 kr. lavere – svarende til en reduktion af deres faktiske indkomst på 23 pct. Samtidig ville indkomsten for lønmodtagere i bunden, især ufaglærte og faglærte, være hhv. 7 % og 4 % højere, end den er i dag. 

Samfundskagen er blevet større, men lederne har taget den største bid. Er det virkelig rimeligt at vores ledere skal have dobbelt så stort et stykke af den samlede indkomstfremgang? Det paradoksale er, at mens alle andre lønmodtagergruppers disponible indkomst faldt efter finanskrisen, så steg ledernes indkomst markant. Vi har fået en klasse på arbejdsmarkedet, der ikke påvirkes af konjunkturerne. Når det går godt, så stiger ledernes indkomst, og når det går dårligt, så stiger den igen. Er det rimeligt?” udtaler Asbjørn Sonne Nørgaard og fortsætter: “Det ser ud til, at vi har fået en særlig privilegeret gruppe af lønmodtagere, som kun oplever fremgang, uanset hvordan det går med andre lønmodtagere. Det handler dels om lønstigninger og i høj grad også om skattelettelser, der særligt er kommet de højeste indkomster til gode.  

Analysens hovedkonklusioner: 

  • Forskellene i disponibel indkomst for lønmodtagergrupper er blevet større siden 1994, og denne udvikling er taget til siden finanskrisen.  

  • Lønmodtagere med ledelsesfunktioner har oplevet en indkomststigning på 83 pct., mens de øvrige lønmodtagergrupper har oplevet stigninger i samme periode mellem 32 og 45 pct. De øvrige lønmodtagere har i gennemsnit oplevet en stigning i de disponible indkomster på 41 pct. fra 1994 til 2019.  

  • De seneste 25 år er indkomstudviklingen blandt lønmodtagere blevet mere skæv. Hvis fordelingen af indkomster var den samme i dag som i 1994, ville de årlige disponible indkomster i 2019 se anderledes ud.