Landsformand for SFU stiller op til folketinget

19. juni 2018   |   SF Ungdom  |  Flere pressemeddelelser

Landsformand for SF Ungdom, Jacob Klivager, stiller op til folketinget for SF i Nordjylland. Det blev besluttet på et møde mandag, at han får kredsen i Aalborg vest.

Det var en glad landsformand, der fik sit kandidatur bekræftet: ”Jeg er rigtig glad for, at SF Aalborg har valgt at pege på mig som spidskandidat i Aalborg vest. Nu skal jeg jo bare vise, at tilliden er berettiget.” Udtaler Jacob Klivager

Som den yngste kandidat for SF i Nordjylland er han nu klar til at kæmpe for, at ungdommen i Nordjylland får sin stemme hørt i folketinget. Både når det handler om uddannelse, ulighed og klima.

”Ungdommen skal gå væk fra at være en generation ”mig”, til at være en generation ”os”, hvis vi gerne vil løse fremtidens store udfordringer. Generationer før os har været ligeglade med klimaet, og har skidt på fremtiden, og det er vores generation, der kommer til at stå i lort til halsen, hvis ikke vi handler nu. Så det skal vi.” Siger Jacob Klivager.

Hans kamp mod ulighed og for bedre uddannelse har dog en særlig plads hos Jacob, da han er vokset op i et hjem, hvor hans mor i starten af hans liv var alene på kontanthjælp med ham og hans brødre. Det var særligt hans mors styrke, og muligheden for uddannelse, der gjorde at Jacob i dag kan være, hvor han er.

”Når man er vokset op i et hjem med få midler, så er muligheden for at vælge sin egen vej utroligt lille. Derfor var jeg lykkelig, da jeg kunne flytte til Aalborg og starte min uddannelse. Men vi kan gøre det bedre, for der er stadig alt for få unge fra hjem med ufaglærte forældre, der får sig den uddannelse de gerne vil, og det er nok den bedste måde at bryde op med uligheden på.”

Til mødet i Aalborg blev også siddende folketingspolitiker, Lisbeth Bech Poulsen valgt til spidskandidat i kredsen i Aalborg Øst, mens regionsrådspolitikeren Lene Linnemann stiller op i Aalborg Nord.

Kontaktperson:

Jacob Klivager Vestergaard

61305117

jacob@sfu.dk

Afsender:

SF Ungdom

Blegdamsvej 24a
2200 København N

61305117

jacob@sfu.dk

http://www.sfu.dk