Kræs for øjne og ører i sportshallen

08. marts 2017   |   MESSE C Fredericia  |  Flere pressemeddelelser

Publikum vil underholdes og have oplevelser – derfor spiller lydanlæg og skærme en stor rolle i idrætshaller, svømmehaller og på stadion. Bliv klogere på SportsFair i Fredericia

Tænk på hvor mange informationer vi får via øjne og ører: Derfor er det vigtigt at offentlige steder som idrætshaller, stadion, svømmehaller og butikscentre får øjne og ører op for vigtigheden af skærme og lydanlæg.

- Publikum vil underholdes og have en oplevelse – og derfor er der brug for, at vi gør op med den måde, vi har gjort hidtil på eksempelvis stadion og i idrætshaller, siger Kasper Christensen fra Pro-Partner AV Service & Solutions i Ringsted.

Firmaet er blandt de mange udstillere på udstillingen og konferencen SportsFair i MESSE C i Fredericia 15.-16. marts. Og Pro-Partner giver nogle bud på, hvordan den nyeste teknologi kan skabe nye muligheder:

Eksempelvis kan lydanlægget bruges til musik, som er hyggeligt før en aktivitet og i pausen eller som effekt når der scores. Og kombineres med en storskærm, skabes endnu flere muligheder – endda også med mulighed for at øge omsætningen:

- Undersøgelser viser, at 65 % går ind for eventens skyld, og de vil underholdes. De vil også have god lydkvalitet og storskærme. Samtidig kan vi se, at hvis der lægges en musikstrategi, så øges salget. Vi har også nogle bud på, hvordan arrangørerne får publikum til at komme i god tid, fortæller Kasper Christensen.

Firmaet er leverandør i skærme i alle størrelser: Fra en traditionel tv-størrelse til flere hundrede kvadratmeter storskærm. Og én af de nyeste muligheder vises på SportsFair: Skærme fra LG Electronics i uvante formater: Længden er 2,15 meter og bredden enten 33,6 cm eller 60 cm – og de kan vendes vandret eller lodret.

- Skærmene er superlange og ser derfor anderledes ud: Det giver opmærksomhed, som man ikke får med en traditionel 16:9-skærm, fortæller Kasper Christensen.

En interessant finesse er, at de kan placeres på en søjle, som der traditionelt er mange af i sportsanlæg – ofte som et irritationselement. Nu kan de bruges til noget nyttigt og gæsterne skal ikke selv finde ud til siderne for at få informationer fra skærme, men præsenteres for dem dér, hvor de bevæger sig.

Apropos lyd, så tager Pro-Partner også lydoplevelsen med ned i svømmebassinet: En enkelt undervandshøjtaler kan spille et 25 meter bassin op med musik:

- De kan for eksempel bruges med afslappende musik til terapi i et varmtvandsbassin eller med mere knald på musikken i et morskabsbassin, nævner Kasper Christensen.

Der kan også kobles en mikrofon på, så der kan gives instruktion – og anvendelsen spænder fra afspænding, terapi og babysvømning over træning, vandpolo og synkronsvømning til poolparty.


SportsFair, MESSE C, Vestre Ringvej 101, 7000 Fredericia onsdag 15. marts kl. 9.30-16 (udstillingsdelen åbner kl. 12) og torsdag 16. marts kl. 9-15. Læs mere på www.sportsfair.dk. Program finder du hér.


Billedtekst Pro-Partner_LG/
- Skærmene er superlange og ser derfor anderledes ud: Det giver opmærksomhed, som man ikke får med en traditionel 16:9-skærm, fortæller Kasper Christensen fra Pro-Partner, der viser skærmene, som også kan sidde på søjler, på SportsFair i Fredericia.
 

Kontaktperson:

Projektleder Hanne Iversen

75922566

hi@messec.dk

Afsender:

Projektleder Hanne Iversen

Vestre Ringvej 101
7000 Fredericia

75922566

messec@messec.dk

http://www.messec.dk