Kritiske aktionærer stiller forslag på Danske Banks generalforsamling

16. marts 2016   |   SF Ungdom  |  Flere pressemeddelelser

Initiativet Bankernes Samvittighed har stillet en række forslag, som skal behandles på Danske Banks generalforsamling den 17. marts. Bag initiativet står SF Ungdom, som også tidligere har stillet forslag på bankens årlige generalforsamling.

Bankernes Samvittighed har stillet fire forslag, som alle har til formål, at få banken til at tage samfundsansvar. Forslagene er som følger:

Forslag 1:

Danske Bank skal stoppe nye investeringer i ikke-vedvarende energi og nedtrappe de investeringer man allerede har.

Forslag 2:

Der skal på næste generalforsamling præsenteres et loft over gyldne håndtryk.

Forlag 3:

Danske Bank skal støtte indførelse af en skat på spekulation (FTT-skat) på europæisk plan.

Forslag 4:

Danske Bank skal til næste ordinære generalforsamling have oprettet flere elevpladser end siden sidste ordinære generalforsamling

Bankens bestyrelse har indstillet tre af forslagene til forkastelse. Men har indstillet forslag 2 vedr. gyldne håndtryk til vedtagelse.

”Vi mener slet ikke, at der bør gives gyldne håndtryk, men det er meget positivt, at banken nu er villige til at sætte et loft over de ekstreme bonusser.” siger landsformand for SF Ungdom, Nanna Bonde.

Initiativet deltager på bankens generalforsamling den 17. marts for at motivere forslagene. 18 medlemmer af Bankernes Samvittighed vil deltage på generalforsamlingen.

De samme forslag er stillet til Jyske Banks generalforsamling, og skal behandles den 16. marts i Silkeborg. Alle forslag er indstillet til forkastelse. Her deltager også 18 unge fra Bankernes Samvittighed

Kontaktperson:

Nanna Bonde

23390043

nanna@sfu.dk

Afsender:

SF Ungdom

Blegdamsvej 24a
2200 København N

35 36 17 77

sfu@sfu.dk

http://sfu.dk