Korrekt udbedring af alle forsikringsskader

25. maj 2007   |   Skadeservice Danmark  |  Flere pressemeddelelser

Få styr på skaderne før de opstår. Flere og flere virksomheder og organisationer påtager sig i dag større og større selvrisiko. Det kan der være god økonomi i, men der er også en væsentlig risiko. Skadeservice Danmarks Total Skade Management sørger for en professionel håndtering af alle skader, uanset hvem der skal betale for den korrekte udbedring efter skaden.

Få styr på skaderne før de opstår

Flere og flere virksomheder og organisationer påtager sig i dag større og større selvrisiko. Det kan der være god økonomi i, men der er også en væsentlig risiko. Skadeservice Danmarks Total Skade Management sørger for en professionel håndtering af alle skader, uanset hvem der skal betale for den korrekte udbedring efter skaden.

Forsikringsmarkedet har udviklet sig, og flere tager i dag en selvrisiko. Det er normalt en god idé, men mange virksomheder ved det rent faktisk ikke ..! De skader, der opstår på bygninger og løsøre, bliver ikke registreret, og hvor dyre de rent faktisk er, ved ingen.

Men hvad værre er: Man ved heller ikke, hvem der tager hånd om, at skaderne bliver udbedret korrekt, når man fravælger sit forsikringsselskab på mindre og mellemstore skader.
 

Professionel håndtering af skader

Skadeservice Danmarks Total Skade Management (TSM) er udviklet til de virksomheder, der ønsker at påtage sig en selvrisiko, men samtidig ønsker - eller måske rettere: ikke tør gå glip af - en professionel håndtering af alle skader, uanset hvem der skal betale for den korrekte udbedring efter skaden.

Skadeservice Danmark TSM sikrer, at der er styr på skaderne før de opstår, uanset hvornår eller hvor i Danmark de sker. TSM giver yderligere mulighed for forholdsordre på hver enkelt bygning, som en virksomhed råder over, uanset geografien, og en central rapportering til de medarbejdere og ledere, der på forhånd er aftalt skal informeres i tilfælde af skader.


Assistance indenfor 60 minutter

Skadeservice Danmark yder i forbindelse med TSM en assistancegaranti på 60 minutter under normale forhold overalt i Danmark. Tiden er en væsentlig faktor, når der opstår skader, ikke mindst når skaden rammer driften, som er virksomhedens et og alt. Når en skade rammer driften, kan det blive et spørgsmål om virksomhedens overlevelse på markedet! Og så tæller hver time…

Skadeservice Danmark samarbejder med Danmarks førende forsikringsselskaber og håndterer hvert år ca. 25.000 skader på bygninger og løsøre.

Skadeservice Danmark hjælper med implementering af Total Skade Management som en fast del af virksomhedens risikostrategi.

Kontaktperson:

adm. direktør Iver R. Tarp

40911112

tarp@70112112.dk

Afsender:

Skadeservice Danmark

Østre Gjesingvej 3
6715 Esbjerg N

40911112

tarp@70111212.dk

http://www.skadeservice-danmark.dk